Verdensbilleder…

|

…refleksioner over det relative verdensbillede… …af Ulla Thorup Nielsen…

Udviklingsområde på tværs af kulturen: Helbredshistorik

marts 10th, 2017

“I et sundhedsvæsen, hvor samarbejdsrelationerne fungerer meget dårligt, kan det være nødvendigt at lave sin egen sammenhængende helbredshistorik, for at fastholde et seriøst fokus på eget liv og helbred i relation til sundhedsvæsnet.

Specielt hvis man har en kronisk sygdom, som der er mange fordomme overfor. Sådan som det for eksempel er tilfældet med diabetes 1.”

Læs mere: » Helbredshistorik

Tværkulturel sammenhængskraft: Demokrati, demokratiudvikling og social etik – til regulering af ligestillingen på tværs af forskellighederne

februar 26th, 2017

“Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.”

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991)

Tværkulturel sammenhængskraft: Sundhedsprofiler, patientsikkerhed og videnskabsetik – i en fragmenteret styringsstruktur for tværfaglig koordinering (2017)
“Hvis fokus i alt for høj udstrækning bliver centret om en eller 2 af livsdimensionerne (mentale / åndelige, sociale eller fysiske / materielle) – og de andre bliver klemte eller glemte, opstår der trivselsproblemer.

Vi ser det i den foranderlige stresskultur, hvor flere og flere i perioder oplever trivselsproblemer, når der ikke er god overensstemmelse mellem det fysiske, sociale og åndelige liv.

Og det er også den problemstilling, vi kan genkende, når mennesker bliver identificeret med deres diagnoser. Det er den ydre verdens metoder (kontrollen over naturen), der går igen i behandlingstankegangen: Tingsliggørelsen på baggrund af en diagnose.”

Læs mere: » Tværkulturel sammenhængskraft: Sundhedsprofiler, patientsikkerhed og videnskabsetik – i en fragmenteret styringsstruktur for tværfaglig koordinering (2017)

Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion (2017)
“Grundbetingelsen for personlig trosfrihed for den enkelte er dels baseret på, at der er en adskillelse mellem politik / statsdannelse og religion. Så den individuelle trosfrihed frit kan praktiseres i privatsfæren / civilsamfundet – uden at det får betydning for tilknytningen til den offentlige systemverden. Og en anden grundbetingelse er, at trosfriheden defineres som enkeltindividets ret til selvbestemmelse – uafhængig af religiøst tilhørsforhold til etablerede religiøse samfund – eller ej. Og at den ret reguleres ud fra fælles etiske retningslinier og lovgivning omkring enkeltindividets ret til selvbestemmelse på det individuelle personlige plan.”

Læs mere: » Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion (2017)

Demokrati og demokratiudvikling (2016)
“Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.”

Læs mere: » Demokrati og demokratiudvikling (2016)

EU og demokratiet? (2016)
“For den information, der jo drukner i personlig mudderkastning i offentligheden, er, at EU’s fordelingsnøgle til at håndtere flygtninge i EU ikke har fungeret. På “tegnebrættet” så skulle EU have en fælles registrering og en fælles fordeling af flygtningene blandt de forskellige lande. Ikke kun som antal, men også ud fra hvilke lande de måske ville fungere og trives bedst i. Sammen med økonomisk og administrativ hjælp fra EU, så det ikke betød noget rent økonomisk og administrativ, hvilke lande der tog få eller flere flygtninge. Men den fordelingsnøgle har bare ikke fungeret i praksis. Fordi EU er en bureaukratisk kolos på lerfødder. Reaktionshastigheden er simpelthen for langsom. Og i stedet så opstår der denne her politiske mudderkastningssituation. Men kritikken burde reelt rettes mod den dårlige koordinering internt i EU.”

Læs mere: » EU og demokratiet? (2016)

Ny overordnet tilgang til implementering af de universelle menneskerettigheder? (2015)
“Det har altid været lidt det evige dilemma indenfor arbejde med marginaliserede og udsattes vilkår, at man for at fremme bedre vilkår for udsatte mennesker, også samtidig kommer til at medvirke til at definere og fastholde mennesker som stereotype repræsentanter og medlemmer af minoritetsgrupperinger. Og på den måde kommer man til at blokere for reel frihed til den enkelte.”

Læs mere: » Ny overordnet tilgang til implementering af de universelle menneskerettigheder? (2015)

Religiøse bevægelser i et fredsperspektiv (2013)
“Vi lever i en verden, der bliver stadig mere og mere globaliseret, og vi kommer ikke uden om at tage stilling til freden i relation til udbredelsen af forskellige religiøse bevægelser…

Grundlæggende er det værd altid at huske på, at det er mennesker, der tolker de religiøse skrifter og skaber rammerne om de forskellige trossamfund. Religionerne og de religiøse skrifter i sig selv gør hverken krig eller fred.”

Læs mere: » Religiøse bevægelser i et fredsperspektiv (2013)

Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion

februar 19th, 2017

Grundbetingelsen for personlig trosfrihed for den enkelte er dels baseret på, at der er en adskillelse mellem politik / statsdannelse og religion. Så den individuelle trosfrihed frit kan praktiseres i privatsfæren / civilsamfundet – uden at det får betydning for tilknytningen til den offentlige systemverden. Og en anden grundbetingelse er, at trosfriheden defineres som enkeltindividets ret til selvbestemmelse – uafhængig af religiøst tilhørsforhold til etablerede religiøse samfund – eller ej. Og at den ret reguleres ud fra fælles etiske retningslinier og lovgivning omkring enkeltindividets ret til selvbestemmelse på det individuelle personlige plan.

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991)

Trossamfundsloven (2016)
Med vedtagelsen af trossamfundsloven (december 2016), må det konstateres, at der stadig er lang vej til trosfrihed og adskillelse af politik / statsdannelse og religion. Med en række særregler, der begrænser ytringsfriheden for religiøse samfund og repræsentanter for religiøse samfund, har vi i det danske samfund fået indført en ny form for adfærdsregulerende lovgivning – i form af begrænset ytringsfrihed for en afgrænset gruppe samfundsborgere. Regulering af ytringsfriheden har hidtil været generel. Så de regler og retningslinier, der har gjort sig gældende for offentlige ytringer, var ens gældende for alle samfundsborgere.

Læs mere: » Oplæg til trossamfundslov til brug for midtvejshøring (2016)

Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (2016)
“Den måde, man bliver nødt til at arbejde med implementeringen af trosfrihed, er ved at arbejde hen imod en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

Statsdannelsen bør være det fælles rum for alle, uanset det individuelle personlige forhold til tro og spiritualitet. Og det rum bør være funderet i en fælles etik med retningslinier, der beskytter den individuelle integritet.

Det kulturelle aspekt i forhold til religiøs tolkning bør være et arbejde, der forgår internt i de forskellige religiøse samfund. Og det gør det også allerede i vid udstrækning i af form af det, der i bred forstand kan kaldes religionskritik. Det centrale i det er, at man internt i de religiøse samfund undervejs tolker de religiøse lærevej, så de finder mening og sammenhæng med de aktuelle livsvilkår. Man kunne eventuelt overveje at støtte de forskellige religiøse samfund noget mere i udviklingen af dette arbejde?

Og så er det også vigtigt at bemærke, at feltet for trosfrihed ikke kun handler om de store verdensreligioner. Det er i bred forstand feltet for mental, spirituel og åndelig frihed, der dækker langt bredere. For det er generelt set feltet for mental sundhed. Og dermed også feltet for mental / psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom. Så det at arbejde frem mod individuel trosfrihed er også en nødvendig del af arbejdet for at forebygge forekomsten af psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom, som vi i de senere år har oplevet en kraftig stigning af i det danske samfund.”

Læs mere: » Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (2016)

Opnår folkekirken reel trosfrihed ved udspillet til ny styringsstruktur? (2014)
“Hvis en ny styringsstruktur for folkekirken, skal give folkekirken reel trosfrihed, skal strukturen kunne koordinere og styre udviklingen af de – i tilfælde af, at der sker en adskillelse af kirke og stat – så den nuværende bureaukratiske og administrative struktur i tilknytning til staten falder væk.”

Læs mere: » Opnår folkekirken reel trosfrihed ved udspillet til ny styringsstruktur? (2014)

Folkekirkens forsømte forår? (2014)
“Komma-sætningspolitik i det eksisterende skaber ingen grundlæggende forandringer i folkekirkens styringsstruktur.

Der eksisterer kun en løfteparagraf i grundloven, som kan bruges til at give folkekirken en historisk mulighed for at definere en ny selvstændig styringsstruktur.

Den mulighed får folkekirken kun en gang.

Det, der er folkekirkens dilemma, er, at det trosmæssige indhold er tæt integreret i den statslige bureaukratiske og administrative styringsmodel. Så det, der er grundlæggende vigtigt for folkekirken, er, at få adskilt form og indhold, i den nuværende styringsmodel. For efterfølgende at definere en helt ny styringsmodel, der har afsæt i det trosmæssige indhold.”

Læs mere: » Folkekirkens forsømte forår? (2014)

Folkekirkens form og indhold (2014)
“Folkekirkens store udfordring er at få adskilt form og indhold.

Og på det punkt er det vigtigt at få adskilt, hvad der hører hjemme i de forskellige sfærer: Den åndelige, den sociale og den fysiske sfære:

  • Den åndelige sfære
    • Tro: Den kristne lærevej
  • Den sociale sfære
    • Kirke: Kirken og kirkens sociale netværk
  • Den fysiske sfære
    • Tolkning: Den individuelle tolkning af den kristne lærevej, med udgangspunkt i konkrete aktuelle fysiske vilkår”

Læs mere: » Folkekirkens form og indhold (2014)

Kan “løfteparagraffen” bruges til at lovfæste en strukturændring af folkekirken (2013)
“Jeg kan ud fra et indlæg af Ricardt Riis forstå, at der i grundloven er en paragraf, der giver mulighed for at lovfæste en styrelse af folkekirken…

Spørgsmålet er, om den kan bruges til at tilføre folkekirken en koordinerende struktur, der kan binde organisationen noget bedre sammen?”

Læs mere: » Kan “løfteparagraffen” bruges til at lovfæste en strukturændring af folkekirken (2013)

Folkekirken – konfliktkultur eller samarbejdskultur? (2013)
“Der er et væld af forskellige måder man kan til at forholde sig til organisationer og organisationernes kulturer. Men det vigtigste er, at man overordnet set har nogle styringsredskaber, der kan bruges til at identificere og “løfte” problemstillingerne, så der løbende sker en konstruktiv udvikling, hvor problemstillingerne bliver afgrænset og defineret som “håndgribelige” opgaver, som der kan gøres noget håndgribelig og konkret ved. For på den måde at omsætte problemstillinger til løsningsmodeller for, hvad der skal til for at stabiliserer organisationens samarbejdsstruktur…

Først kan vi prøve at opdele organisationer i: Konfliktkulturer og samarbejdskulturer. Sker organisationsudviklingen i kraft af konflikter – eller i form af samarbejde?

Og der må vi jo nok sige, at folkekirken er “pænt” præget af en konfliktpræget “udviklingsstrategi”. Og er det hensigtsmæssigt for folkekirken, set i lyset af at dets “grundprodukt” er at skabe menneskelig “sympati” og bevægelse på individniveau? En konfliktpræget “udviklingsstrategi” kan måske være berettiget indenfor felter, hvor “produktet” vinder i kvalitet ved at blive udsat for hård konkurrence. Men det gør folkekirkens “produkt” jo ikke? Tværtimod.

Så prøver vi at sætte nogle ord på, hvad der sker i organisationer, som giver enten en konfliktpræget eller samarbejdspræget kultur.”

» Folkekirken – konfliktkultur eller samarbejdskultur? (2013)

Organisationsudvikling i folkekirken? (2013)
“Der skal være sammenhæng mellem organisationsform og “ydelse” / “produkt” for at en organisation / virksomhed / sammenhæng kan bevare sin sammenhængskraft, “producere” sit produkt og holde gang i “omsætningen”.

Først må vi se på, hvad folkekirken er for en type “virksomhed” / sammenhæng. Og Folkekirken er det, der kaldes en bevægelse – til sammenligning med en produktionsvirksomhed, en social institution eller konsulentvirksomhed.

Så hvordan hænger folkekirkens overordnede organisationsform og styringsstruktur sammen med at skulle være en bevægelse, hvor bevægelsen skal foregå på individniveau?”

Læs mere: » Organisationsudvikling i folkekirken? (2013)

Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken (2012)
“Centralt for en god styring af mål og visioner er definitionen af kerneværdien – og rammerne for synlige konkrete mål.

Det følgende er en idéskitse til – hvordan en plan for udvikling af mål og visioner i folkekirken kunne se ud…”

» Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken (2012)

Demokrati og demokratiudvikling (2016)
“Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.”

Læs mere: » Demokrati og demokratiudvikling (2016)

De ”skævvredne” trosdebatter

oktober 15th, 2015

Det vil aldrig kunne lade sig gøre at diskutere tro, religion og spiritualitet i en sproglig form, der er baseret på rationelle argumenter og bevisførelser – og kultursociologiske analyser.

Ikke set ud fra min synsvinkel!

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel spiritualitet (1991 – 2015)

Den åndelige, spirituelle og kreative livsdimension har sit eget “formsprog” – der ikke lader sig beskrive med / oversætte til sprogene fra de andre livsdimensioner (social og fysisk).

På det individuelle plan udgør de tre livsfærer et integreret hele, der ikke lader sig separere og differentiere som 3 for hinanden uvedkommende størrelser, uden at det giver sig udslag i forskellige former for trivsels- og helbredsmæssige problemer.

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner

En lille videosekvens, der giver en meget god beskrivelse af forskellen på sproget i den åndelige og sociale sfære – og som også giver en meget god beskrivelse af, hvordan de tre livsfærer udgør et integreret hele på det individuelle og personlige plan » A Muslim Student is asked to draw Prophet Muhammad – His response is breathtakingly beautiful

» TROSVINKLER (196* – 201*)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

Kognitiv læring, Individuel integritet & Fremtidens psykiatri?

juni 6th, 2015

En af de problemstillinger, jeg havde oppe at vende, da jeg begyndte at skrive, var, i hvilken udstrækning psykisk sygdom kunne forebygges og eventuelt helbredes?

» Kan psykisk sygdom forebygges og måske helbredes? (2012)

» Psyken og psykisk sygdom (2012)

Nogen af dem, der er længst fremme med ændringer indenfor det psykiatriske felt er » Psykiatrifonden.

Fremtidens psykiatri?
En af de problemstillinger, der fylder meget indenfor det psykiatriske felt, er de mange tabuer omkring psyken og psykiske lidelser. Og så længe man bruger de oprindelige diagnoser, så vil tabuerne og fordommene følge med.

Så den mulighed, der ligger for at skabe nogle forandringer, der for alvor vil rykke noget, vil være en omdefinering af de oprindelige diagnoser. En omdefinering, der indebærer, at man begynder at opfatte og forstå psyken som en muskel, i stil med andre muskler. Så det vi i dag kender som forskellige diagnoser, i stedet bliver defineret og beskrevet som forskellige variationer af muskler, der er “forlængede” eller “forstrakte”. Og den behandling, der foretages af “forlængede” eller “forstrakte” psykiske muskler, sker gennem en kombination af medicinsk behandling, samtaleterapi, kognitiv træning – og valg af passende sociale aktiviteter og sociale afgrænsninger.

Man er i dag så langt fremme i kendskabet til hjernen og hjernens funktioner, at der er mulighed for at lave denne omdefinering af de psykiske diagnoser, og dermed få en mere konstruktiv tilgang til at aftabuisere og arbejde med helbredelse og forebyggelse af psykisk sygdom.

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet

» Psykiatrifonden

» En bog om hukommelse, af Thaulow Raab og Lund Madsen

Aftabuisering af psyken?
Meget af tabuiseringen indenfor det psykiske område er bundet op på illusioner og manglende realisme omkring den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige. Så der vil også lægge et stort arbejde i at få afmystificeret illusionerne omkring det mentale og åndelige felt, for at kunne skabe forandringer indenfor det psykiske felt, og dermed på sigte få nogle bedre forudsætninger for at forbygge og helbrede psykiske lidelser.

» Den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige?

Undervisning og læring
En del af den kognitive udvikling og dannelse af hjernen sker i skolealderen. Hvorfor tilrettelæggelse af undervisning og læringsforløb har en central betydning for udviklingen af hjernen og hjernens funktionsevne. Både i de unge år – men også i senere uddannelses og læringsforløb.

» Neuropædagogik – En skole for hele hjernen, af » Matti Bergström

» Hjernen går i stå, af Anette Wiborg

Jeg er selv uddannet indenfor projektarbejde og projektledelse, og har derfor også en del træning og erfaring i at afgrænse og konkretiser opgaver og problemstillinger. Projektarbejdsformen er en af de arbejds- og ledelsesformer, der er direkte rettet mod at forholde sig til sammenhængen mellem overordnede helheder og konkrete afgrænsninger på det praktiske plan. Projektarbejdsformen lægger derfor meget tæt op ad det, der indenfor det pædagogiske og psykiatriske felt kan defineres og beskrives som kognitiv træning og læring med problematikken overblik, konkretisering og forankring.

» Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Forandringsprocesser og projektledelse (DTU, 1999)

» Håndbog i projektledelse (DTU, 1999)

» KOMPETENCE CV

Det specialpædagogiske område
Jeg har selv i en periode været beskæftiget indenfor det specialpædagogiske område. Problemfeltet indenfor dette felt bredte sig langt. Udover det rent pædagogisk faglige, var der også en del andre problemstillinger, der fyldte meget. Herunder arbejdsmiljøet. Men en del af det pædagogiske arbejde omfattede blandt andet sproglig udvikling og kognitiv læring.

» Fra tilskuer til deltager – Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede (2005), Kursusnoter, Temadage med Per Lorentzen

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige?

maj 27th, 2015

Det meste af det, der går under fællesbetegnelsen religion, personlig udvikling og psykologi, er som udgangspunkt i sig selv ret harmløst. Det er ikke religionerne, koncepterne for personlig udvikling og psykologierne, der i sig selv er problematiske. Det problematiske består i, hvad det bliver brugt til. Og hvad, de enkelte ting bliver brugt til, er grundlæggende en menneskelig etisk problemstilling.

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

Herunder en række illustrative eksempler på det etiske aspekt i praksis.

Healing og zoneterapi
på et tidspunkt (Midt i 90′erne) gik jeg hos en zoneterapeut, der holdt til et sted i det Nordsjællandske (Det var ude på landet, så der var en pæn transporttid for at komme derop). Det virkede ret godt som afspænding. Men udover at praktisere zoneterapi, så var hun også healer. Den del af det hældte jeg lidt igennem. Jeg har altid haft en stor personlig åbenhed, så hvis det, jeg oplever, er godt, så går jeg ikke så meget op i, hvordan andre er skruet sammen. Og en del af det, der foregik under de her afspændingsseancer, var visualisering.

Det foregik på den måde, at vi talte sammen undervejs, og så med jævne mellemrum, blev man bedt om at lukke øjnene og fortælle hvilke farver man kunne se, at ens organer havde (hjertet, lungerne, nyrerne osv.). Det virkede lidt syret, men det virkede godt nok. Man kunne få et visuelt billede i hovedet, hvor man kunne se farverne på sine organer, og hvordan de skiftede farve fra mørk rød til hvid, efterhånden som seancen med zoneterapi skred frem. Der var en del andre af dem jeg kendte på det tidspunkt, der også gik hos hende damen, og de havde den samme oplevelse.

Og som sagt, så virkede det ret godt. Efter sådan en time var alle muskelinfiltrationer og spændinger (for mit vedkommende mest i nakken og skuldre) helt væk.

Men det fik på et tidspunkt ende. Den healende dame fik et åndeligt trip (?), eller hvad sådan noget nu hedder (?), under en behandling (som så blev min sidste), hvor hun begyndte at rulle helt vildt med øjnene og råbte skyld, skyld, skyld. Jeg blev så forskrækket, at jeg begyndte at tude. Bagefter virkede hun helt rolig, som om hun havde forløst et eller andet? Jeg fik mig selv lempet ud derfra sådan lidt refleksbetinget og bestilte også en ny tid, mens hun på vejen ud mod gadedøren venligt pegede ned på en forlængerledning der lå langs et af fodpanelerne, samtidig med at hun sagde: Se, der er en ledning. Bagefter var jeg noget omtumlet og rystet. Da jeg kom hjem, skrev jeg en venligt brev til damen, hvor jeg aflyste min næste tid og skrev, at det der åndelige trip, hun havde udsat mig for, bare ikke var helt ok med mig. Det havde jeg det ikke så godt med.

Så det fik sin ende. For mit vedkommende. Det ærgrede mig, for det virkede faktisk ret godt. Men hun overskred mine grænser med det der åndelige forløsende (?) trip. Og så måtte jeg jo stoppe med det.

Det var nogle af kollegaerne indenfor det handicappolitiske område, der kendte damen og anbefalede hende. Hun fik hvis sine kunder på denne netværksfacon? Sådan var det vist? Jeg kan dårligt blive ved med at huske det. Det er efterhånden mange år siden.

Mere om » Zoneterapi (Wikipedia)

Mere om » Healing (Wikipedia)

Mere om åndelige udrensninger » Hvorfor støtter folkekirken forfølgelse af mennesker med psykiske lidelser?

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

Astrologi og tolkningsetik
I en periode (Det må have været omkring 1993 – 98?) fordybede jeg mig i og lærte en del om de forskellige synsvinkler og emner, der eksisterede indenfor det åndelige felt. En af de ting, jeg lærte en del om, var astrologi. Her satte jeg mig på skolebænken på nogle forskellige kurser. Jeg fulgte ikke noget slavisk forløb. En del af det, der foregik på disse kurser, kunne godt virke lidt “kriseramt”, eller hvad vi nu skal kalde det? Så for mig fik det primært karakter af noget grundlæggende lære omkring tolkningsetik og praksisetik, når det gjaldt de åndelige læreveje og værdier.

Det interessante var, at helt forkert var det nu ikke. Så troen på? Om jeg tror, at de mennesker, der har konstrueret den matematiske formel, der kaldes astrologi, har gjort det godt? Ja, det har de da. Helt skævt var det ikke.

Men! Dermed ikke sagt at det er anvendeligt til andet og mere end at beskrive en personlig profil, som mennesker kan bruge til at tænke over.

Jeg fik på et tidspunkt den tanke, at hvis man gav alle det samme horoskop, som de kunne bruge til at tænke over i relation til deres individuelle liv, så ville de måske godt kunne bruge det samme horoskop som udgangspunkt og nå frem til vidt forskellige erkendelser på det konkrete plan? Bare aldrig de sammenlignede deres horoskoper med andres og diskuterede begreberne og ordene med nogen?

Det var en lærerig periode, dengang jeg studerede en del af de ting, der foregik indenfor det åndelige felt. Meget af det har jeg glemt igen. Det er efterhånden en del år siden. Det mest lærerige for mit vedkommende var nu også, at jeg fik et afklaret forhold til tolkningsetik og praksisetik. Hver ting til rette tid, sted og sammenhæng.

Uddybende beskrivelse og eksempler » Astrologi

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

Karma og jordisk helgenstatus?
På et tidspunkt for nogle år tilbage mødte jeg en Hare Krishna munk på gaden. Jeg kan ikke længere huske hvor og hvornår. Amagerbrogade måske? Det er efterhånden længe siden. Han stoppede mig og spurgte, om jeg var lærer, for jeg virkede som en lærd person. Det svarede jeg nej til, for det var og er jeg jo ikke. (Set i bakspejlet kunne jeg måske godt have sagt ja? For jeg har jo måttet bruge en hel del af mit liv på at opdrage mennesker til at opføre sig noget mere menneskelig civiliseret (om ikke andet så overfor mig)). Jeg kan ikke længere huske, hvordan samtalen med Hare Krishna munken forløb, udover at jeg fik en velsignelse (?) med på vejen, og fik at vide at jeg virkede til at være en lærd person med høj karma. Det var ikke første gang, jeg havde hørt den med høj karma. Det tog og tager jeg nu ikke så tungt. Eller hvad man nu skal kalde det?

Nu er de munke og østerlandske mennesker, der tror på det med karma, som ofte fredsommelige mennesker. De tror det, de tror. Men de gør ingen noget ondt. Så fred med det.

Og hvem ved, måske er det at have høj karma i “virkeligheden” det samme som, at man ikke opfatter udvikling i åndelig forstand, som noget der har direkte sammenhæng med social status i jordisk forstand?

Uddybende eksempler » Reinkarnation & Karma

Mere om » Hare Krishna (Wikipedia)

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

Gråzonen mellem religion og psykologi
Det vrimler med personlighedstests og kurser i personlig udvikling. Det er efterhånden blevet et must og krav indenfor mange områder af arbejdslivet.

Men hvor går grænsen mellem det religiøse, det psykologiske og det psykologisk manipulerende?

Når man tager værdierne fra det mentale / åndelige / spirituelle / kreative univers – og omsætter dem til sociale styringsredskaber, så får man nogle redskaber til at kontrollere og effektivisere andre ved at “trykke på” deres positive livsværdier og selvopfattelse. Så denne gråzone problematik må mest siges at være af menneskelig etisk karakter.

Se uddybende eksempler » Det universelle sprog, der definerer det gode?

Og flere eksempler her » New Age

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

En af dem, der har været ude med en kritik af denne gråzone, er antropologen Kirsten Marie Bovbjerg.

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» En ny arbejdsetik under følsomhedens regime, af Kirsten Marie Bovbjerg

Den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige?
Hvornår er mennesker højest åndeligt udviklet?

Når de tror, at de er jordiske helgener? Eller når de ikke laver en direkte kobling og oversættelse mellem åndelige hierarkier og jordiske hierarkier?

Personligt så er det overmenneskelige og overjordiske ikke noget for mig. Og sådan er jeg skruet sammen som menneske.

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

» KOMPETENCE CV

» Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernes lagerstyring og hukommelseskapacitet

Hvordan andre har det med det? Ja som udgangspunkt er det jo en fri verden, vi lever i. Så det, der er afgørende set ud fra en etisk vinkel, er, at det er et frivilligt valg for den enkelte, i hvilken udstrækning man vil involveres i sammenhænge, der dyrker mentale og åndelige væksthierarkier som en vej til at opnå jordisk hierarkisk status.

» Det religiøse og åndelige paradigmeskift

» Hvad repræsenterer det sociale grundlag for mentale og åndelig frihed i det tværkulturelle samfund?

» Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Hvad repræsenterer det sociale grundlag for mental og åndelig frihed i det tværkulturelle samfund?

maj 26th, 2015

En af de problemstillinger, jeg har beskæftiget mig en del med, er den tværreligiøse sammenhængskraft i det tværkulturelle samfund. En aktuel og relevant problemstilling, der griber ind i mange andre samfundspolitiske debatter og problemstillinger.

» Den universelle kerneværdi, der definerer det gode (2011)

» Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser (2014)

I det følgende er en opsummering beskrivelse af de centrale problemstillinger, som jeg finder det relevant at arbejde videre med i etableringen af det tværkulturelle samfund.

Et paradigmeskift på det åndelige og spirituelle plan indebærer en omdefinering til abstrakte læreveje
Som jeg ser det, så vil en omdefinering af det, vi i dag kender som religion og trossamfund til abstrakte læreveje, være det, der vil kunne skabe en ny form for social platform for det åndelige og spirituelle, der går på tværs af oprindelige kulturelle tilhørsforhold. Det arbejde må som udgangspunkt foregå internt i de forskellige religiøse og åndelige trossamfund.

Eksempler på » Spirituelle & Abstrakte læreveje

Et paradigmeskifte er en ændring i tænkemåde.

Det vil sige en anden måde at tænke, definere og beskæftige sig med en problemstilling på.

Når der er tale om et paradigmeskift, så handler det om at finde en faglig begrebsmæssig definition, der kan fungere som fælles tværfaglig sammenhængskraft, i formidlings-, koordinerings- og samarbejdsmæssig betydning.

Et konkret eksempel på et paradigmeskift er begrebet tilgængelighed, som jeg beskæftigede mig med at udrede, definere og implementere midt i 90′erne, indenfor det handicappolitiske område. Det blev defineret som en fælles tværfaglig referenceramme indenfor informations- og bygningstilgængelighed, så faggrupper og målgrupper havde en fælles referenceramme de kunne koordinere samarbejdet omkring.

Læs mere » Hvad er et paradigmeskift?

Enighed om hvilken planet vi befinder os på

En yderst relevant problematik indenfor de tværreligiøse debatter er hvilken planet, vi befinder os på?

Så længe man diskutere vores og de andres Guder, så er der lang vej til at nå frem til et fælles socialt grundlag for det tværkulturelle samfund. Så den problemstilling i sig selv er noget, der bør arbejdes for at fremme en forståelse af.

» Gud eller Guder? (2013)

Den tværreligiøse socialisering går på tværs af religiøse tilhørsforhold
Den universelle orientering går på tværs af religiøse og kulturelle forskelle, og spiller en afgørende betydning for opfattelsen og indstillingen til andres kulturelle og religiøse baggrund.

Det er ret væsentlig at bemærke dette, og tage det med i betragtning, så ikke debatterne om det tværreligiøse samfund fortaber sig i et tværreligiøst opgør, der ikke er reelt. Der er snarer tale om interne religiøse opgør omkring interne forskelle i universel og social orientering.

Den tværreligiøse “formel”

Sammenhængene mellem universel og social orientering

 

 

 


Universel orientering: Den gode altfavnende guddom

Social orientering: Fremme den fredelige tværkulturelle sameksistens

Orientering 2

Orientering 3

Universel orientering: Belønning og afstraffelse

Social orientering: Dogmatisk: Regler og ritualer skal følges slavisk for at behage en hård og straffende guddom

Orientering 5

Orientering 6

Universel orientering: Status og hierarki

Social orientering: Ekstremister: Status ved udryddelse af anderledestænkende

Religiøst tilhørsforhold


Religion 1


Religion 2


Religion 3


Religion 4


Religion 5

Egen erfaringsbaseret skematiske opstilling af sammenhængene mellem universel og social orientering. Lavet på baggrund af debatter og videndeling omkring det tværkulturelle samfunds problematikker.

» Link til uddybende synsvinkler (2014)

Gråzonen mellem religion og psykologi
Det vrimler med personlighedstests og kurser i personlig udvikling. Det er efterhånden blevet et must og krav indenfor mange områder af arbejdslivet.

Men hvor går grænsen mellem det religiøse, det psykologiske og det psykologisk manipulerende?

Når man tager værdierne fra det mentale / åndelige / spirituelle / kreative univers – og omsætter dem til sociale styringsredskaber, så får man nogle redskaber til at kontrollere og effektivisere andre ved at “trykke på” deres positive livsværdier og selvopfattelse. Så denne gråzone problematik må mest siges at være af menneskelig etisk karakter.

Se uddybende eksempler » Det universelle sprog, der definerer det gode?

Og flere eksempler her » New Age

En af dem, der har været ude med en kritik af denne gråzone, er antropologen Kirsten Marie Bovbjerg.

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» En ny arbejdsetik under følsomhedens regime, af Kirsten Marie Bovbjerg

Samfundspolitisk ståsted
Det samfundspolitiske ståsted, der bedst fremmer det sociale grundlag for åndelig og mental frihed i det tværkulturelle samfund, er menneskelig etik på det individuelle plan.

» Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Er demokratisering en nødvendig del af den globale sammenhængskraft?

maj 7th, 2015

En af de problemstillinger, jeg startede op med, da jeg i sin tid begyndte at blogge og skrive, var, hvad der kunne repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft.

Jeg havde dengang både menneskerettighederne og demokrati med på “listen” over det, der kunne være relevant at tænke lidt over.

» Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft? (2011)

Inspireret af endnu et indlæg af Mogens. S. Mogensen, » Har vi i vesten et medansvar for flygtningestrømmen?, der giver et godt overordnet billede af en kompleks problematik, så er jeg efterhånden nået frem til, at man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem humanisering og demokratisering.

» Demokrati? (2011)

» Samfundspolitisk styring og regulering (2012)

Det må til enhver tid være humaniseringen i form af de humanitære menneskerettigheder, der er det fælles overordnede mål, hvorimod den rent organisatoriske styreform må være underordnet. Så demokratisering i sig selv kan ikke være et overordnet mål.

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Da jeg i sin tid læste projektorienteret projektledelse (DTU, 1999), så var det netop det princip, der var gældende indenfor den organisationstænkning. At en organisatorisk struktur altid skulle tilpasses de konkrete vilkår, der var til stede i en given sammenhæng. Så man kan ikke bare oppe fra og ned, implementere en organisatorisk standardstruktur, og forvente at det kan skabe stabilitet.

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS (2006-7)

» Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

Det samme princip gør sig gældende indenfor nogle af de organisationsteorier, der beskæftiger sig med det lærende element i forbindelse med organisationsudvikling, som jeg mødte på, da jeg læste pædagogik (KUA, 2008 og 2009).

» Legitim perifer deltagelse

» Organisatorisk læring – Single- og double-loop

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

april 16th, 2015

Hvad er kultursociologisk ligestillingsetik?
Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991.

I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

April 2015

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet

april 15th, 2015

Grundlæggende kan man inddele “verdensbilledet” i tre livssfærer, med hvert sine grundlæggende forskellige “formsprog”. Den bedste måde, at beskrive de forskellige sfærers “formsprog” på, er måske at beskrive, hvilke forskellige horisonter / dimensioner der afgrænser og definerer råderummet indenfor de forskellige sfærer.

Det spirituelle forholder sig til det universelle, som det sociale forholder sig til det globale – og som det fysisk konkrete forholder sig til den individuelle integritet

Hvis man overskrider grænserne og råderummet for de forskellige livssfærer – så nogle af sfærerne bliver “klemte”, opstår der trivselsproblemer på det individuelle og personlige plan.

» Habermas: Kolonialisering af livsverden

» 3-DIMENSIONEL HELHED (1991 – 201*)

Universel spiritualitet
Det, der karakteriserer “formsproget” i sfæren for det spirituelle og åndelige, er, at det ligger udenfor den rationelle og bevidste form for logik og kontrol.

Det er en æstetisk oplevelse af ord, lyd, dufte og billeder – der skaber rummet for spirituelle oplevelser af kreativ, åndelig og trosmæssig karakter.

Men det er nok meget forskelligt hvilken vægtning og kombination af ord, lyd, dufte og billeder, der giver oplevelsen af eksistentiel og universel meningsgivende “fylde” – hos den enkelte.

Vi er jo skruet forskelligt sammen som mennesker – af både sind, intellekt og skind.

Det religiøse, spirituelle og åndelige lader sig ikke definere indenfor sfæren af de sociale strukturer og etik, uden samtidig at miste den universelle “horisont” – og blive “rationaliseret” til noget andet. Det mister sin oprindelig “form”, “betydning” og “fylde”.

» TROSVINKLER (196* – 201*)

» Begrebet: Universalitet

» Kultursociologi & Etisk Ligestilling (1991 – 2015)

Gudstro…
Du holder så krampagtigt fast…

I dit billede – af Gud…

Du går i krig for det…

Du flygter – og frygter for det…

Du argumenterer – og kæmper for det…

Som om Gud forsvandt fra universet – hvis dit billede blev væk?

Hvem skabte hvad og hvem?

Skabte du Gud – med dit billede af Gud?

Eller skabte Gud dig?

Dig og dine evner…

Din evne til at skabe – et billede af Gud…

Din evne til at tro – på dit billede af Gud…

Din evne til at kæmpe – for dit billede af Gud…

Hvem skabte hvad og hvem?

Global socialisering
Det, der karakteriserer “formsproget” i sfæren for de sociale strukturer og etik, er, at det kan defineres og beskrives med intellektuel og rationel logik – og det har dermed sin “horisont” afgrænset til allerede i forvejen kendte sociale kontekster og intellektuelle begreber og definitioner.

I sfæren for de sociale strukturer og etik, hvor det blandt andet handler om at indrette samfundet med lovgivninger, der sikrer tålelige livsvilkår og fredelig sameksistens for og mellem en række forskellige borgere, er det mest et spørgsmål om at definere de sociale strukturer og den fælles etik, der efterlader det nødvendige og realistiske “råderum” – for både det spirituelle og åndelige – og den individuelle integritet på det fysisk konkrete plan.

» Kultursociologi & Etisk Ligestilling (1991 – 2015)

» Videnskab, pseudovidenskab – og pseudovidenskabelig anvendelse af det videnskabelige

» Kultursociologisk ligestilling & Videnskabsetik

Støvbold…
Ordet…

Vendes…

Drejes…

Diskuteres…

Det forbinder…

Mennesker bliver forbundet – af det…

Ordet…

Samtalen – om ordet…

Kampen – om ordet…

Meningen – om ordet…

Ordet…

Hvad nu hvis – det forsvinder?

Er der så noget – der forbinder?

Os?

Du og jeg?

Ordet…

Hvem ejer meningen?

Med ordet…

Om ordet…

Ordet…

Ordet drev det vidt…

Men meningen – den blev slidt…

Gik i opløsning…

Meningen…

Forsvandt…

Nu var der ikke mere – der forbandt?

Menneskene?

Ordet…

Hvis mening forsvandt…

Vendes…

Drejes…

Diskuteres…

Det forbinder…

Mennesker bliver forbundet – af det…

Ordet…

Samtalen – om ordet…

Kampen – om ordet…

Meningen – om ordet…

Ordet…

Individuel integritet
Det, der karakteriserer “formsproget” i sfæren for det fysisk konkrete og materielle, er, at det kan beskrives som noget fysisk synligt og målbart. Det er også i den fysisk konkrete og materielle sfærer, det menneskelige liv i hverdagen udspiller sig som fysisk synlige og målbare aktiviteter.

Den måde man i det generelle samfund definerer de sociale strukturer og den fælles sociale etik – definerer også det individuelle “råderum” – for både det spirituelle og åndelige – og de fysisk konkrete aktivitets- og udtryksmuligheder i hverdagen – og definerer dermed også råderummet for den individuelle integritet.

Hvis råderummet for den individuelle integritet bliver for snævert, vil der opstå trivselsproblemer.

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne (2002 – 2007)

» Kvindeliv – Om etniske minoritetskvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres integration (2000)

» Skoler lever ikke op til adgangskrav (1995)

» Sådan informere du alle! – En vejledning i at informere handicappede (1995)

» Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik (1991)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

» Personlig ledelse & Sundhedsprofiler

CoffeeCup…
CoffeeCup blev en legende – i kredsen.

Et centrum.

Virkede det med CoffeeCup?

Det var nåleøjet – virkede det?

Men hvad var CoffeeCup?

Var CoffeeCup vigtig?

Var CoffeeCup eneste overlevelsesmulighed i verden?

Var CoffeeCup en forelskelse?

Var CoffeeCup en første forelskelse – der gjorde blind?

Udenforstående studerede undrende den hektiske tilbedelse af CoffeeCup.

Hvad skete der dog for de mennesker?

Havde de set et lys – andre ikke kunne se?

Var de forud?

Var de bagud?

Eller var de bare underlige?

CoffeeCup?

NB:
» CoffeeCup er?

» Webdesign