Verdensbilleder…

|

…refleksioner over det relative verdensbillede… …af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘Perspektiv’ Category

Udviklingsområde på tværs af kulturen: Helbredshistorik

fredag, marts 10th, 2017

“I et sundhedsvæsen, hvor samarbejdsrelationerne fungerer meget dårligt, kan det være nødvendigt at lave sin egen sammenhængende helbredshistorik, for at fastholde et seriøst fokus på eget liv og helbred i relation til sundhedsvæsnet.

Specielt hvis man har en kronisk sygdom, som der er mange fordomme overfor. Sådan som det for eksempel er tilfældet med diabetes 1.”

Læs mere: » Helbredshistorik

Kognitiv læring, Individuel integritet & Fremtidens psykiatri?

lørdag, juni 6th, 2015

En af de problemstillinger, jeg havde oppe at vende, da jeg begyndte at skrive, var, i hvilken udstrækning psykisk sygdom kunne forebygges og eventuelt helbredes?

» Kan psykisk sygdom forebygges og måske helbredes? (2012)

» Psyken og psykisk sygdom (2012)

Nogen af dem, der er længst fremme med ændringer indenfor det psykiatriske felt er » Psykiatrifonden.

Fremtidens psykiatri?
En af de problemstillinger, der fylder meget indenfor det psykiatriske felt, er de mange tabuer omkring psyken og psykiske lidelser. Og så længe man bruger de oprindelige diagnoser, så vil tabuerne og fordommene følge med.

Så den mulighed, der ligger for at skabe nogle forandringer, der for alvor vil rykke noget, vil være en omdefinering af de oprindelige diagnoser. En omdefinering, der indebærer, at man begynder at opfatte og forstå psyken som en muskel, i stil med andre muskler. Så det vi i dag kender som forskellige diagnoser, i stedet bliver defineret og beskrevet som forskellige variationer af muskler, der er “forlængede” eller “forstrakte”. Og den behandling, der foretages af “forlængede” eller “forstrakte” psykiske muskler, sker gennem en kombination af medicinsk behandling, samtaleterapi, kognitiv træning – og valg af passende sociale aktiviteter og sociale afgrænsninger.

Man er i dag så langt fremme i kendskabet til hjernen og hjernens funktioner, at der er mulighed for at lave denne omdefinering af de psykiske diagnoser, og dermed få en mere konstruktiv tilgang til at aftabuisere og arbejde med helbredelse og forebyggelse af psykisk sygdom.

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet

» Psykiatrifonden

» En bog om hukommelse, af Thaulow Raab og Lund Madsen

Aftabuisering af psyken?
Meget af tabuiseringen indenfor det psykiske område er bundet op på illusioner og manglende realisme omkring den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige. Så der vil også lægge et stort arbejde i at få afmystificeret illusionerne omkring det mentale og åndelige felt, for at kunne skabe forandringer indenfor det psykiske felt, og dermed på sigte få nogle bedre forudsætninger for at forbygge og helbrede psykiske lidelser.

» Den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige?

Undervisning og læring
En del af den kognitive udvikling og dannelse af hjernen sker i skolealderen. Hvorfor tilrettelæggelse af undervisning og læringsforløb har en central betydning for udviklingen af hjernen og hjernens funktionsevne. Både i de unge år – men også i senere uddannelses og læringsforløb.

» Neuropædagogik – En skole for hele hjernen, af » Matti Bergström

» Hjernen går i stå, af Anette Wiborg

Jeg er selv uddannet indenfor projektarbejde og projektledelse, og har derfor også en del træning og erfaring i at afgrænse og konkretiser opgaver og problemstillinger. Projektarbejdsformen er en af de arbejds- og ledelsesformer, der er direkte rettet mod at forholde sig til sammenhængen mellem overordnede helheder og konkrete afgrænsninger på det praktiske plan. Projektarbejdsformen lægger derfor meget tæt op ad det, der indenfor det pædagogiske og psykiatriske felt kan defineres og beskrives som kognitiv træning og læring med problematikken overblik, konkretisering og forankring.

» Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Forandringsprocesser og projektledelse (DTU, 1999)

» Håndbog i projektledelse (DTU, 1999)

» KOMPETENCE CV

Det specialpædagogiske område
Jeg har selv i en periode været beskæftiget indenfor det specialpædagogiske område. Problemfeltet indenfor dette felt bredte sig langt. Udover det rent pædagogisk faglige, var der også en del andre problemstillinger, der fyldte meget. Herunder arbejdsmiljøet. Men en del af det pædagogiske arbejde omfattede blandt andet sproglig udvikling og kognitiv læring.

» Fra tilskuer til deltager – Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede (2005), Kursusnoter, Temadage med Per Lorentzen

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Hvad repræsenterer det sociale grundlag for mental og åndelig frihed i det tværkulturelle samfund?

tirsdag, maj 26th, 2015

En af de problemstillinger, jeg har beskæftiget mig en del med, er den tværreligiøse sammenhængskraft i det tværkulturelle samfund. En aktuel og relevant problemstilling, der griber ind i mange andre samfundspolitiske debatter og problemstillinger.

» Den universelle kerneværdi, der definerer det gode (2011)

» Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser (2014)

I det følgende er en opsummering beskrivelse af de centrale problemstillinger, som jeg finder det relevant at arbejde videre med i etableringen af det tværkulturelle samfund.

Et paradigmeskift på det åndelige og spirituelle plan indebærer en omdefinering til abstrakte læreveje
Som jeg ser det, så vil en omdefinering af det, vi i dag kender som religion og trossamfund til abstrakte læreveje, være det, der vil kunne skabe en ny form for social platform for det åndelige og spirituelle, der går på tværs af oprindelige kulturelle tilhørsforhold. Det arbejde må som udgangspunkt foregå internt i de forskellige religiøse og åndelige trossamfund.

Eksempler på » Spirituelle & Abstrakte læreveje

Et paradigmeskifte er en ændring i tænkemåde.

Det vil sige en anden måde at tænke, definere og beskæftige sig med en problemstilling på.

Når der er tale om et paradigmeskift, så handler det om at finde en faglig begrebsmæssig definition, der kan fungere som fælles tværfaglig sammenhængskraft, i formidlings-, koordinerings- og samarbejdsmæssig betydning.

Et konkret eksempel på et paradigmeskift er begrebet tilgængelighed, som jeg beskæftigede mig med at udrede, definere og implementere midt i 90′erne, indenfor det handicappolitiske område. Det blev defineret som en fælles tværfaglig referenceramme indenfor informations- og bygningstilgængelighed, så faggrupper og målgrupper havde en fælles referenceramme de kunne koordinere samarbejdet omkring.

Læs mere » Hvad er et paradigmeskift?

Enighed om hvilken planet vi befinder os på

En yderst relevant problematik indenfor de tværreligiøse debatter er hvilken planet, vi befinder os på?

Så længe man diskutere vores og de andres Guder, så er der lang vej til at nå frem til et fælles socialt grundlag for det tværkulturelle samfund. Så den problemstilling i sig selv er noget, der bør arbejdes for at fremme en forståelse af.

» Gud eller Guder? (2013)

Den tværreligiøse socialisering går på tværs af religiøse tilhørsforhold
Den universelle orientering går på tværs af religiøse og kulturelle forskelle, og spiller en afgørende betydning for opfattelsen og indstillingen til andres kulturelle og religiøse baggrund.

Det er ret væsentlig at bemærke dette, og tage det med i betragtning, så ikke debatterne om det tværreligiøse samfund fortaber sig i et tværreligiøst opgør, der ikke er reelt. Der er snarer tale om interne religiøse opgør omkring interne forskelle i universel og social orientering.

Den tværreligiøse “formel”

Sammenhængene mellem universel og social orientering

 

 

 


Universel orientering: Den gode altfavnende guddom

Social orientering: Fremme den fredelige tværkulturelle sameksistens

Orientering 2

Orientering 3

Universel orientering: Belønning og afstraffelse

Social orientering: Dogmatisk: Regler og ritualer skal følges slavisk for at behage en hård og straffende guddom

Orientering 5

Orientering 6

Universel orientering: Status og hierarki

Social orientering: Ekstremister: Status ved udryddelse af anderledestænkende

Religiøst tilhørsforhold


Religion 1


Religion 2


Religion 3


Religion 4


Religion 5

Egen erfaringsbaseret skematiske opstilling af sammenhængene mellem universel og social orientering. Lavet på baggrund af debatter og videndeling omkring det tværkulturelle samfunds problematikker.

» Link til uddybende synsvinkler (2014)

Gråzonen mellem religion og psykologi
Det vrimler med personlighedstests og kurser i personlig udvikling. Det er efterhånden blevet et must og krav indenfor mange områder af arbejdslivet.

Men hvor går grænsen mellem det religiøse, det psykologiske og det psykologisk manipulerende?

Når man tager værdierne fra det mentale / åndelige / spirituelle / kreative univers – og omsætter dem til sociale styringsredskaber, så får man nogle redskaber til at kontrollere og effektivisere andre ved at “trykke på” deres positive livsværdier og selvopfattelse. Så denne gråzone problematik må mest siges at være af menneskelig etisk karakter.

Se uddybende eksempler » Det universelle sprog, der definerer det gode?

Og flere eksempler her » New Age

En af dem, der har været ude med en kritik af denne gråzone, er antropologen Kirsten Marie Bovbjerg.

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» En ny arbejdsetik under følsomhedens regime, af Kirsten Marie Bovbjerg

Samfundspolitisk ståsted
Det samfundspolitiske ståsted, der bedst fremmer det sociale grundlag for åndelig og mental frihed i det tværkulturelle samfund, er menneskelig etik på det individuelle plan.

» Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

torsdag, april 16th, 2015

Hvad er kultursociologisk ligestillingsetik?
Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991.

I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

April 2015

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

DET RELIGIØSE OG ÅNDELIGE PARADIGMESKIFT

fredag, august 1st, 2014

DE TIDSLØSE OG KONTEKSTFRIE LÆREVEJE

For at kunne etablere et særskilt religiøst og åndeligt sprog, der er adskilt fra tilknytningen til den sociale og fysiske dimension, skal religionerne og de åndelige paradigmer beskrives som læreveje.

Det er kun som læreveje, det kan lade sig gøre at beskrive noget som en overordnet fælles abstraktion, som der kan relateres til fra flere sider – på tværs af tid og sted.

Eksempel 1: Læren om reinkarnation og den karmiske lærevej

Der findes flere forskellige tolkninger og opfattelser af både karma og reinkarnation. Men ligesom andre religiøse forestillingsverdner, så handler det om at udvikle / rense “sjælen” til et højere “stadie”, hvor den så “frigøres” fra livet på jorden. I læren om reinkarnation og den karmiske lærevej sker denne renselse gennem flere livsforløb.

» Læren om reinkarnation og den karmiske lærevej

Eksempel 2: Den astrologiske lærevej

Det astrologiske fødselshoroskop beskriver en livscyklus og en personlig udviklingsvej.

Alt efter hvordan horoskopet er aspekteret, så udfordres de forskellige livsområder og -perioder til at drage forskellige lærer livet igennem.

Horoskopet har også et “frigivende” punkt (Lykkepunktet). Forstået på den måde, at det samlede personlige potentiale kommer mest konstruktivt til udtryk ved valg af aktiviteter indenfor det emneområde, der er indikeret ved lykkepunktet.

Astrologien er måske mest af alt en lærevej, der handler om at vælge sig selv og lære at bruge sine personlige ressourcer på en konstruktiv måde, så de arbejder med én – i stedet for imod én.

» Den astrologiske lærevej

Eksempel 3: Den kristne lærevej

Kristendommen er en udligningsreligion, hvor læren består i at udligne sociale hierarkier mellem mennesker på tværs af forskellighederne.

Så det er menneskesynet, der er centralt.

Et menneskesyn, der er repræsenteret ved Jesus – og som er beskrevet ved lignelser og beretninger hans liv og færden.

Selve læren består i at tolke og omsætte de menneskelige værdier, der er beskrevet i bibelen om Jesus og hans handlinger – så det får aktualitet og kan omsættes til en nutidig social hverdagsetik.

» Den kristne lærevej

Eksempel 4: Lærervejene indenfor New Age

New Age dækker over en gråzone af forskellige læreveje af blandt oprindelse, og de bruges, findes og lanceres indenfor både ledelsesstrategier, personlig udvikling og åndelige læreveje. Der er stor uenighed om, i hvilken udstrækning New Age og New Age inspirerede læreveje kan karakteriseres som religion eller ej.

Det, uenigheden går på, er, om religiøsitet nødvendigvis behøver at have en ydre guddom som genstand for tilbedelse eller ej. Lærevejene indenfor New Age er karakteriseret ved at have Selvet og Selvets realisering som genstand for “tilbedelse”.

Dele af det, der går under betegnelsen New Age, har sit religiøse udspring i troen på en universel kollektiv kosmisk energi. Men feltet er som sagt lidt af en gråzone, hvor det religiøse aspekt kan være mere eller mindre direkte synligt tilstede. Indenfor ledelse og personlig udvikling findes der et væld af læreveje / metoder, der er inspireret af New Age, herunder blandt andet NLP, hvor der er tvivl om, i hvilken udstrækning det religiøse aspekt spiller ind.

» Lærervejene indenfor New Age

Eksempel 5: Folkekirkens form og indhold?

Folkekirkens store udfordring er at få adskilt form og indhold.

Og på det punkt er det vigtigt at få adskilt, hvad der hører hjemme i de forskellige sfærer: Den åndelige, den sociale og den fysiske sfære:

  • Den åndelige sfære
    • Tro: Den kristne lærevej
  • Den sociale sfære
    • Kirke: Kirken og kirkens sociale netværk
  • Den fysiske sfære
    • Tolkning: Den individuelle tolkning af den kristne lærevej, med udgangspunkt i konkrete aktuelle fysiske vilkår

Jo bedre man bliver til at definere den kristne lærevej som en abstraktion fri at tid og sted – og jo bedre man bliver til at udvikle kirkens evne til at skabe sociale netværk på tværs af fysiske og materielle kulturforskelle – og jo bedre man bliver til at opfatte tolkningerne som noget individuelt og personligt på det konkrete fysiske plan – jo bedre vil kirken fungere som redskab for den kristne bevægelse.

» Folkekirkens form og indhold?

DET RELIGIØSE OG ÅNDELIGE “LANDKORT”

Det visionære perspektiv, der på sigt ville kunne skabe individuel trosfrihed på tværs af kulturerne, er at få beskrevet alt det, vi i dag kender som religion og åndelige paradigmer – som læreveje, der kan indgå i et fælles religiøst og åndeligt “landkort”.

Læreveje som den enkelte kan vælge til og fra, alt efter hvilke læreveje det giver perspektiv og mening – for den enkelte at forholde sig selv og sit eget liv til.

Men der er nogle “knaster” inden denne vision er inden for rækkevidde ;)

Det kræver et opgør med illusionen om, at der kan eksistere mere end en overordnet universel åndelig dimension, for at lærevejene kan beskrives som forskellige måder at “spejle” den samme overordnede dimension.

» En fælles trosdimension er central for det tværreligiøse kulturmøde

» Universel tro?

» Den tværreligiøse “formel”

» Religion & Tro

» TROSVINKLER

» Paradigmeskift på tværs af kulturen

Den tværreligiøse ”formel”

onsdag, marts 12th, 2014

Den tværreligiøse “formel”

Sammenhængene mellem universel og social orientering

 

 

 

Universel orientering: Den gode altfavnende guddom

Social orientering: Fremme den fredelige tværkulturelle sameksistens

Orientering 2

Orientering 3

Universel orientering: Belønning og afstraffelse

Social orientering: Dogmatisk: Regler og ritualer skal følges slavisk for at behage en hård og straffende guddom

Orientering 5

Orientering 6

Universel orientering: Status og hierarki

Social orientering: Ekstremister: Status ved udryddelse af anderledestænkende

Religiøst tilhørsforhold


Religion 1


Religion 2


Religion 3


Religion 4


Religion 5

Egen erfaringsbaseret skematiske opstilling af sammenhængene mellem universel og social orientering. Lavet på baggrund af debatter og videndeling omkring det tværkulturelle samfunds problematikker.

Den universelle orientering går på tværs af religiøse og kulturelle forskelle, og spiller en afgørende betydning for opfattelsen og indstillingen til andres kulturelle og religiøse baggrund.

» Diagnoser og tankesystemer

» Stereotype identiteter og mangesidede personligheder

» En fælles trosdimension er central for det tværreligiøse kulturmøde

» Troen – og de religiøse “kanter”

» Du er et meget dejligt menneske

» Folkekirken kvæler det spirituelle ved at dyrke det institutionelle

» Den universelle kerneværdi, der definerer det gode

» Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft?

» TROSVINKLER

» Paradigmeskift på tværs af kulturen

Kristen bibellæsning, socialt verdensbillede, livsveje og trosperspektiv

lørdag, september 7th, 2013

Hvis kristendommen og Bibelen skal have et menneskeligt meningsgivende perspektiv, bør der tænkes i tre lag: Et er det bibelske sociale verdensbillede, andet er de forskellige livsveje forskellige sociale positioner / ståsteder giver, og det tredje er trosperspektivet.

Bibelen indeholder et stort og nuanceret persongalleri, hvis forskellige indbyrdes relationer viser hvilke konsekvenser og skæbner, forskellige sociale holdninger og handlinger medfører. Så Bibelen kan læses som et erfaringsmæssigt socialt landkort, der viser de skæbneveje mennesker påfører sig selv og hinanden, alt efter hvordan de agerer overfor hinanden.

De forskellige skæbne- og livsveje medfører også forskellige erfaringer og synsvinkler, som Bibelen også giver et bud på, hvordan de kan tage sig ud.

Både det sociale landkort og de forskellige skæbne- og livsveje, kan der drages paralleller til i verden, som den ser ud nu.

Trosperspektivet? Ja, det ligger på sin vis overordnet både i og uden for Bibelens tekst, som et generelt kristent grundsyn. Kristendommen er jo en social religion, der retter sig mod at skabe bedre vilkår for de, der har det svært. Så trosperspektivet er mest af alt et spørgsmål om, hvorvidt man tror på social tolerance som vejen til en bedre verden.

Så der er både et socialt perspektiv, et individuelt perspektiv og en retningsgivende trosvej at fokusere på. Det er kun i sammenhæng, der kommer nærværende mening i det.

Jeg tror, man skal passe på med at stirre sig blind på det trosmæssige, som noget overmenneskeligt mirakuløst, men i stedet forblive i menneskelig øjenhøjde.

» Den udstødtes lærevej…

» Hvem er forfatteren?

» Healeren Jesus

Andre vinkler: » TROSVINKLER

Den menneskelige vinkel: » Det indre, det ydre – og det hele menneske…

» Personligt omdrejningspunkt og den centrale historie…

Har Bibelen noget intelligent og fornuftigt at byde på?

lørdag, september 7th, 2013

Hvorvidt Bibelen har noget intelligent og fornuftigt at byde på, afhænger jo nok af, hvordan man vælger at læse den?

Eksempel på tre forskellige indfaldsvinkler til læsning af Bibelen:

» Den udstødtes lærevej…

» Hvem er forfatteren?

» Healeren Jesus

Andre vinkler på Bibelens betydning: » Skal Bibelen omskrives?, » TROSVINKLER

Trosfriheden vil skabe den rummelige spiritualitet…

mandag, december 17th, 2012

Det kan ikke lade sig gøre at definere et sprog for rummelig spiritualitet på tværs af kulturelle baggrunde med sprog og udtryk fra vores sociale og fysiske begrebsverden.

Den åndelige og spirituelle dimension har sit eget sprog og udtryk.

Den åndelig og spirituelle rummelighed på tværs af kulturelle baggrunde skabes indirekte ved at implementere trosfrihed som social etik…

:)

» Et udviklingsperspektiv på begrebet: Trosfrihed…

» Den 3-dimensionelle samfundsopfattelse…

» Trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

» Rummelig?

Trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

fredag, december 7th, 2012

Jeg har i en række tidligere indlæg beskæftiget mig med den universelle rummelighed på tværs af kulturer og religiøse forestillingsverdner. Hvad skaber sammenhængskraften?

Inspireret af Claes Flachs indlæg: » Retfærdighed som princip – kan jeg se, at det er en anden synsvinkel, der skaber den spirituelle rummelighed og sammenhængskraft, end dem jeg tidligere har været inde på. Det er ikke fællestrækkene i kerneværdier og tolkninger, der skaber den spirituelle rummelighed og sammenhængskraft, men derimod opfattelsen af den kosmiske / universelle lovmæssighed.

Når vi vender os mod de større metafysiske / universelle / kosmiske lovmæssigheder, skal de altid holdes op mod en “trosdimension”: Troen på den kosmiske godhed – den altfavnende kærlighed – eller noget andet. Det er i “trosdimensionen”, de store lovmæssigheder får deres rummelighed og fylde.

Kristne trosperspektiver

Den kristne opfattelse af de religiøse tolkningsmuligheder ser væsentlig forskellig ud, alt efter om der bliver “spejlet” op ad troen på en altfavnende kærlig og god guddommelig universel dimension, eller en straffende og dømmende guddommelig universel dimension.

Tanken om reinkarnation

Ser vi på tanken om reinkarnation – skal vi huske på, at de større kosmiske lovmæssigheder bygger på et andet grundprincip, end den logik vi bruger i vores fysiske verden.

Så det vil være relevant at stille spørgsmålet: Hvem gennemlever et liv som “straf” for det forrige? Hvem har et problem? Set i et større universelt og kosmisk perspektiv?

Svaret på det spørgsmål vil afhænge af hvilket trosperspektiv på den universelle dimension, der bliver “spejlet” op ad. I den altfavnende godes perspektiv – så lever alle et “afstraffende” liv, som sjælene kun kan frigøre sig fra ved at skabe en fælles kosmisk balance. En form for fælles afhængighed, som ingen kan “smutte udenom” og ligesom “redde sit eget skind” fra.

Et illustrativt eksempel til eftertanke:

I mange år praktiserede man en “normaliseringstankegang” overfor gruppen af mennesker med udviklingshæmning. Det gav nogle svære livsvilkår for mennesker med udviklingshæmning.

Omkring år 2000 kom så serviceloven med loven om selvbestemmelse, hvor det så fremadrettet mere skulle handle om gode vilkår for livet på egne præmisser. Men det at skulle implementere selvbestemmelse for mennesker med udviklingshæmning, kom der mange pudsige ting ud af. Blandt andet stemmeret. Det var lidt underligt at stå som medarbejder på et botilbud og opleve stemmesedlerne dumpe ind ad brevsprækkerne op til et folketingsvalg. For hvad skulle mennesker, der hverken kunne læse eller skrive – og havde en evne til udvikling af intellektuel bevidsthed, der svarede til børn på et ½ til 4 år – med en stemmeseddel? Men selvfølgelig en pæn gestus fra samfundets side :)

Selvbestemmelse for mennesker med en høj grad af udviklingshæmning lå og ligger et helt andet sted. Det handler om valgmuligheder og fleksibilitet i de små ting i hverdagen. Hvad man har lyst til at spise. Mulighed for at være langsom om morgenen – og bruge 10 gange så lang tid, som der står i tidsplanen, at det skal. Så selvbestemmelse og menneskelig ligeværdighed for den gruppe mennesker, handler ikke om at blive behandlet ligesom andre, med akkurat de samme muligheder – men netop om at få nogle muligheder på de punkter, hvor det har synlig og praktisk værdi for dem i deres nære hverdagsliv.

Hvor findes det “ulignende” og ligeværdige perspektiv?

Hvem har et problem? De mennesker der bliver født med udviklingshæmning og et liv i afhængighed af andre – eller det omkringstående samfund, der ikke ved, hvad de skal stille op overfor disse livsnære og lidt “enfoldige” mennesker, der lever så intenst i nuet?

Eller begge parter?

Trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet

Med udgangspunkt i ovenstående eksempler ses det, at det er opfattelsen af det universelle / kosmiske “baggrundsbillede”, der skaber det rummelige spirituelle fællesskab – indenfor eller på tværs af religiøse “billeder” / dogmer / “forståelsesrammer”.

En kristen, der tror på den altfavnende universelle godhed, vil have mere til fælles med en, der bekender sig til tanken om reinkarnation med det samme universelle “baggrundsbillede” i form af en altfavnende universel godhed – end med en kristen, der har en fordømmende og straffende Gud som universel “baggrundsbillede”.

Så den rummelige og tværkulturelle sammenhængskraft på tværs af kulturbaggrunde og religiøse forestillingsverdner – er baseret på opfattelsen af det universelle / kosmiske “baggrundsbillede” – og ikke paralleller mellem kerneværdierne i de forskellige religiøse forestillingsverdener…

Det er den fælles “troshorisont”, der skaber den rummelige spiritualitet: Socialt fællesskab og ligeværd; Belønning og afstraffelse; Hierarki og status; eller?

» Retfærdighed som princip, af Claes Flach…

» Rummelig?

» Forandringsprocesser, kulturpåvirkninger og menneskers valg…

» Sammenhængen mellem religiøse kerneværdier og historisk rod…

» Den treenige Guds mission?

» Begrebet: Universalitet…

» Religionernes universelle gyldighed…

» Et rummeligt kristent ståsted?

» Repræsenterer menneskerettighederne et universelt menneskesyn?

» Andres opfattelse af det guddommelige…

» Religionernes forhold til hinanden…

» Religion og kulturdannelse…

Flere synsvinkler » Trosvinkler…

(Illustration fra siden “Sjov for alle“)

↑ ? ↓

Hovedet i skyerne, fødderne på jorden og hånden på hjertet :)

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…