Verdensbilleder…

|

…refleksioner over det relative verdensbillede… …af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘Perspektiv’ Category

Sammenhængen mellem religiøse kerneværdier og historisk rod…

lørdag, oktober 27th, 2012

Hvor meget kan religiøse sammenhænge / samfund bevæge, forandre og flytte sig, og forsat forblive de samme religioner?

Den problemstilling er meget aktuel for folkekirken, der har været genstand for mange debatter og krav om fornyelse. Der har blandt været kritik af, at det historiske element om Jesu liv på jord var forældet. At biblen måske skulle omskrives? Debatterne og ideerne til forandring og fornyelse har været mange og meget forskelligt rettet.

Folkekirken må nødvendigvis bevæge og flytte sig i sine tolkninger af etik, normer og problemstillinger, for at være på omgangshøjde med samtidens sociale vilkår for menneskelivets udfordringer, glæder og sorger – med- og modgang – hvis den skal kunne repræsentere et holdepunkt i livet for nutidsmennesket. Men bevægelsen og fornyelsen må nødvendigvis ske med kerneværdierne som omdrejningspunkt. Ellers vil det ikke længere være den kristne religion folkekirken danner ramme for.

Og hvad er kristendommens kerneværdi?

Kerneværdier kan være svære at beskrive. Det gælder for de fleste sammenhænge. Udfordringen med at fastholde kerne- og grundværdierne i forandringsprocesser kan være stor og svær for både større virksomheder og politiske partier. Og udfordringen bliver ikke mindre for en religiøs sammenhæng som folkekirken.

For hvad karakteriserer kerne- og grundværdier? Det gør den historiske rod.

Det gælder for os som mennesker. Vi har også hver især vores rod og udgangspunkt i livet, hvorfra vi udvikler, forandre og flytter os livet igennem, ved at tilegne os det nye vi møder ved at integrere, udvide og supplere det, der oprindeligt var vores rod og udgangspunkt i livet. Så vi kan forblive personlig helstøbte mennesker samtidig med at vi bevæger og flytter os.

Det der gælder for mennesket, gælder også for samfund, ideologier, trosretninger – og folkekirken.

Et bud på kristendommens rod er beskrevet i indlægget:

» Folkekirken og komparativ interplanetarisk religionsvidenskab, af Mogens S. Mogensen

I dette perspektiv må folkekirken bevare sine spor tilbage til Jerusalem, når den bevæger og fornyer sig, for at vedblive at bevare sammenhængen med kristendommen.

» Udvikling af mål og visioner i folkekirken…

» Healeren Jesus…

» Religion og kulturdannelse…

» Folkekirken kvæler det spirituelle ved at dyrke det institutionelle…

Den karmiske tidsakse…

onsdag, maj 16th, 2012

Man kan tolke og opfatte de forskellige religiøse forståelsesrammer meget forskelligt – både til det gode – og til det onde…

Når det gælder karma-læren – er det ofte det karmiske “regnskab”, som jeg oplever, der møder på kritik. Men det handler jo om hvorvidt det karmiske “regnskab” bliver tolket som et hierarki – i verdslig forstand – eller mere kan ses som en måde at acceptere menneskelig forskellighed – og at verdens udvikling er en langsommelig social og kulturel proces.

At se karma-læren som en “tidsakse”, der viser, at det er en langsommelig social og kulturel proces, at ændre verden til det “ideelle gode” – indebærer nødvendigvis ikke noget menneskeligt hierarki i verdslig forstand. Det afhænger af – i hvilken udstrækning menneskers “sociale placeringer” bliver tolket til et spørgsmål om “skyldsudmåling” – til at legalisere tingens tilstand.

Det kan også være et bud om at væbne sig med tålmodighed – og acceptere, at vi hver især må orientere os mod det “ideelle gode” med de ståsteder, som vi nu engang har – og koncentrere os om det, i stedet for at ærgre os over, at vi ikke stod et andet sted.

Det er det, jeg kalder realisme og selvaccept. Og det er jo til enhver tid – altid et godt sted “at stå”.

Det er aldrig godt – hvis “naboens græs går hen og bliver alt for grønt” – eller hvis man forsøger at forcere nogle sociale og kulturelle forandringsprocesser, ved at tilsidesætte de menneskelige / personlige grundværdier, mennesker har “med sig” med afsæt i deres sociale og kulturelle baggrunde…

» “Det onde” – en “ubalanceret” udgave af “det gode”…

» Samfundspolitisk styring og regulering…

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…

”Det onde” – en ”ubalanceret” udgave af ”det gode”…

onsdag, maj 16th, 2012

“Det ondes” største styrke er, at det skaber frygt og forvirring blandt mennesker…

Så det at finde en måde at “placere” / “forlige” sig med “det onde” – handler ikke så meget om at acceptere den menneskelige ondskab, der sker i verden – men mere om at finde en måde forholde sig til verdens og menneskers grusomheder, så det ikke får lov til at skabe så meget frygt og forvirring, at der ikke er nogen, der tør “se” på det, “røre” ved det, “afmystificere” det, og forsøge at gøre noget konstruktivt ved problemerne…

“Hele kunsten er at få slagkraft uden at få slagside.”

/Piet Hein/

Det virker for mig, som en god måde at se “det gode” og “det onde” – som yderpoler på den samme skala – i stedet for modsætninger. “Det onde” er ikke mere “fremmedartet”, end at det er en mere eller mindre ekstrem “ubalanceret” udgave af “det gode”.

Og det, der afbalancerer det menneskelige udtryk som godt eller ondt – er medmenneskeligheden, der finder sin modpol i det egocentriske – som heller ikke er hinandens modpoler – men er yderpoler på den samme skala. Egoisme er en basal nødvendighed for den menneskelige overlevelse – og så kan den udarte sig til at blive mere eller mindre egocentrisk og blottet for medmenneskelig tolerance og hensyntagen.

» Hvordan opstår “det onde”?

» Samfundspolitisk styring og regulering…

» De sociale kløfter og sammenhængskraften…

» Sammenhængskraften skal “forstås” i 3 dimensioner…

» Se kommentarer på siden: Ullas vinkler…

Psyken og psykisk sygdom…

fredag, maj 11th, 2012

Der er mange tabuer omkring psyken og psykisk sygdom. Det følgende er et forsøg på at lave et overordnet rids til placering af – hvad psyken og psykisk sygdom er for størrelser. Ridset er lavet på baggrund af den viden og erfaring, jeg har med emnet.

Psykisk sygdom er ikke mere “fremmedartet” – end at alle har “en rem af huden”. Forstået på den måde – at der “bare” er tale om en kraftigere / voldsommere oplevelse / eksponering af det – der ellers opleves som normalt i mindre målestok. Det vil sige, at psyken og psykisk sygdom mere skal ses som en skala – der går fra psykisk sund i den ene ende af skalaen og psykisk syg i den anden ende af skalaen. Stress er for eksempel en psykisk usund tilstand – et sted mellem sund og syg.

Det, der grundlæggende definerer / beskriver psykisk stabilitet / sundhed – er, i hvilken udstrækning mennesket selv er i stand til at referere sine tanker og følelser til noget af det, der eksisterer og sker i den fysisk konkrete verden. Herunder også de mere abstrakte størrelser som ideologier, kulturpåvirkninger, samfundsstrukturer og hvad vi ellers møder på og får af indtryk.

Så det er menneskets evne til at “normalisere” følelser og tanker – ved at danne “referencepunkter” til de fysiske omgivelser. Men den evne vil altid være begrænset af – hvilke “referencepunkter” der er til rådighed / inden for rækkevidde – som det er muligt at danne referencepunkter til.

Derfor vil der altid være en kulturbestemt faktor – der definere råderummet for psykisk sundhed / stabilitet – i kombination med den latente sårbarhed / påvirkelighed i kraft af personligheden.

I princippet vil alle kunne udvikle en eller anden form for psykisk sygdom / ustabilitet. Det er mest et spørgsmål om hvad, hvor meget – og over hvor lang tid. Selv professionelt trænede mennesker kan få “den dråbe” for meget – der får “bægeret til at flyde over”.

Vi ser det blandt andet hos hjemsendte soldater, hvor det har været aktuelt, at man fra samfundets side blev bedre til at følge op med hjælp – for at forebygge, at der var nogen, der udviklede alvorlige psykiske problemer, på baggrund af det de har oplevet som udsendte i krigszonerne.

De psykiatriske diagnoser kan i “skala-perspektivet” ses som en måde at definere de forskellige måder og faktorer, der kan give sig udslag i psykisk ustabilitet: Jordforbindelse / “verdensbillede”, splittelse / empati, mentalt filter / objektivisering, overfortolkning / perspektivering, og hvad der ellers findes af muligheder – og forskellige kombinationer af disse forskellige faktorer…

“Intet i denne verden er helt af en anden verden.”

/Piet Hein/

Jeg har blandt andet arbejdet med praktisk pædagogik på bosteder for mennesker med diagnosen fysisk og psykisk udviklingshæmning. Hvor den pædagogiske opgave bestod i at “normalisere” / stabilisere den psykiske ustabilitet ved at definere og skabe referencepunkterne til den fysiske verden – ved en kombination af: “Sproglig” tolkning af de individuelle udtryk som grundlag for udvikling af kommunikationen; og indretning af de fysiske rammer for hverdagslivet, som afgrænsning / regulering af ydre indtryk og påvirkninger.

» De gales samfund…

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…

» Se kommentarer på siden: Ullas vinkler…

Religionernes forhold til hinanden…

lørdag, marts 31st, 2012

Religioner bør ses som paralleller, der på forskellig vis orienterer sig mod det åndelige / guddommelige.

En direkte sidestilling af de forskellige religioners guddomme vil nok altid være umulig. Det vil kræve en samtidig sidestilling af de historiske og kulturelle baggrunde – for de kan ikke rigtigt isoleres fra hinanden – og så bliver det jo ret komplekst…

Det fællestræk, der forbinder religionerne, er renhedstanken – en “renselse” gennem “spejling” af det jordiske liv med den åndelige / guddommelige renhed…

En fællesnævner kan være tanken om / billedet af det “rene” universelle “rum” – hvor det billede så har fået forskellige udtryk i de forskellige religioners sprog, som er forankret i historien og kulturerne…

» Religion og kulturdannelse…

De ”gales” samfund?

fredag, marts 16th, 2012

I et psykologisk fikseret samfund, ender hele befolkningen med at være psykisk syge.

Michel Foucault giver i bogen: Sindssygdom og psykologi – en ganske god beskrivelse af, hvordan normalitetsbegrebet skaber og definerer psykisk sygdom, og dertilhørende metoder og redskaber til reparation af sygdommene.

Vi lever i et samfund, hvor der i snart en årrække har været en sand dyrkelse af det psykologiske aspekt. Hele selvrealiseringsbølgen har et psykologisk rettet fokus, der meget ensidigt peger på den individuelle psyke som årsag og løsning på praktisk taget alle samfundsproblemer.

Nogen af dem, der er særlig udsatte, er mennesker med kroniske sygdomme – som for eksempel astma. Stress og nervøsitet kan udløse et astmatisk anfald. Er det så noget psykisk, der er specielt for astmatikere? Næh. Andre reagerer også med stress og nervøsitet på de samme ydre forhold, men det giver sig bare udslag i noget andet – som for eksempel: Mangel på overblik, søvnløshed, hovedpine, aggressiv adfærd mm. I den psykologisk fikserede samfundsmodel, vil man gribe til individuel “reparation” af stressen og nervøsiteten, i stedet for at se på de ydre forhold, der giver anledning til stressen og nervøsiteten.

Rigtig mange af dem, der gennem det sidste årti er blevet behandlet med antidepressiv medicin (lykkepiller), burde aldrig have været medicineret. Deres reaktioner var som udgangspunkt ganske sunde menneskelige reaktioner på belastende ydre faktorer.

Religion uden kløfter…

lørdag, februar 18th, 2012

Det er den åndelige spiritualitet, der forbinder religionerne med hinanden.

Et holistisk verdensbillede – og menneskesyn…

søndag, januar 15th, 2012

Der vil opstå trivselsproblemer, når det holistiske verdensbillede og menneskesyn tilsidesættes. De der er mest udsatte, er de, der på forskellig vis bliver klientgjorte i en form for “behandlingssituation”. Enten i kraft af en diagnose, hvor individet bliver identificeret med diagnosen – eller i kraft af en social position, hvor individet bliver identificeret med en stereotyp udgave af en social profil.

Mennesker er også fysisk påvirkelige af ikke fysiske faktorer. Stress, der er en psykisk overbelastning, kan for eksempel give fysiske påvirkninger: Hovedpine, forhøjet blodtryk, muskelinfiltrationer, søvnløshed – mangel på appetit mm. Dårlige “stemninger” kan også give mange mennesker fysisk ubehag.

Det er ikke ukendt, at et miljøskift kan have give trivselspåvirkninger. Det gælder indenfor arbejdsmiljø – hvor mennesker, der fungerer dårligt et sted, kan blomstre op og stortrives et andet. Det samme kan ses indenfor institutionsverden, hvor det også er kendt, at nogle mennesker med diagnosen udviklingshæmning kan vise helt nye sider af deres personlighed, ved en flytning til et andet bosted med en ny personalegruppe. Når de her ting sker – så bliver det nogle gange kaldt for “kemi” – fordi det ligger udover, hvad der rationelt kan dokumenteres i den fysiske verden. Men det, der kaldes “kemi”, er faktorerne i de andre livsdimensioner af det holistiske verdensbillede: Åndelighed, æstetik, følelser og den uformaliserede sociale relationsdannelse (empati)…

I det holistiske billede spiller de forskellige livsdimensioner sammen. Den åndelige dimension kan for eksempel ikke “overtage” eller “erstatte” den fysiske dimension – eller omvendt. De forskellige dimensioner skal integreres i et harmonisk samspil.

Kreativ skabende fantasi er kreativ skabende fantasi – ikke en kop kaffe og et varmt fodbad. Men derfor kan de to dimensioner godt spille harmonisk sammen – hos en helstøbt og harmonisk personlighed…

Hovedet i skyerne – fødderne på jorden – og hånden som hjertets praktiker…

Den universelle kerneværdi, der definerer det gode…

søndag, juni 5th, 2011

Den universelle kerneværdi, der går igen på kryds og tværs af religiøse forestillingsverdener, ideologier og andre ide’grundlag – og afgør om noget har positiv eller negativ orientering – eller bliver brugt som en sovepude til at retfærdiggøre sig selv og legaliserer negative forhold, er: Hvorvidt mennesker opfatter livet som en læreproces – med fokus på at blive bedre bidragydere til det fælles gode – eller ej.

Den kristne syndsforladelse

Den kristne syndsforladelse rummer både en positiv og en negativ tolkningsmulighed.

Ved negativ tolkning kan syndsforladelsens bruges til at legalisere alt – for pyt skidt – det får vi nok aflad for, så det gør ikke så meget.

Ved en positiv tolkning, handler syndsforladelse om, at mennesker kun er mennesker – og derfor fejlbarlige og alt andet end perfekte. Den tolkning rummer en tilgivelse af menneskers negative handlinger – men også en mulighed for at lære af det, blive klogere og gøre bedre. Kun ved at tilgive det fejlbarlige, giver man mennesker mulighed for at gøre bedre. I stedet for at fordømme mennesker på grund af deres menneskelige fejlbarlige begrænsning.

Karma og skyld

Det grundlæggende ved forestillingen om Karma – kan også tvistes til både noget destruktivt og noget konstruktivt.

Det kan bruges til at drive det selvforskyldte aspekt helt ud i noget eksistentielt absurd – hvor mennesker er selvforskyldt i alt i livet på grund af tidligere livs handlinger. Så de der er født med for eksempel et handicap, bliver set ned på som dårlige mennesker, der udlever en velfortjent straf. Og de der er født med godt helbred og gode sociale kår, kan så bruge karma tanken til at pudse deres glorie og se deres livs goder, som en optjent rettighed fra tidligere liv.

Kun ved at tolke karma lovene som en vedvarende læreproces, så alle uanset ståsteder, er undervejs i en læreproces mod det bedre – får den forestillingsverden en positiv orientering.

De astrologiske udviklingspotentialer

Da jeg for år tilbage lærte det astrologiske verdensbillede at kende, var der de samme valgmuligheder at orientere sig mod. Man kan vælge at se det astrologiske fødselshoroskop som en statisk beskrivelse af personligheden – og bruge den til at begrænse, undskylde og legalisere sine valg i livet – eller vælge at se det som et redskab, der viser nogle udviklingspotentialer og en udviklingsvej, der er rettet mod, at mennesket bliver bedre til at bruge sin personlighed for det gode.

Velintegrerede danske muslimer

Vi finder i Danmark mange troende muslimer, der er godt integreret i det danske samfund – og lever et liv, hvor de har formået at kombinere den muslimske tro med at være socialt aktive samfundsborgere i et samfund, der er præget at kristne grundværdier.

De troende muslimer, der har evnet at integrere sig socialt i det danske samfund – har også haft en god evne til at mestre læreprocessen med at orientere sig mod det fælles gode – i den danske kultur.

Alle kulturer og forestillingsverdner rummer muligheden for det gode

Uanset hvorhen vi vender vores blik, er der indenfor rammerne af enhver kultur og forestillingsverden – en potentiel mulighed for både det gode, det onde – og den stagnerende selvretfærdige ligegyldighed.

Vi behøver ikke kriges om de kulturelle rammer og forestillingsverdener – kun om hvorvidt de bliver orienteret mod den universelle kerneværdi, der definerer det gode.

Kun med fokus på det lærende element, mod det bedre og gode – får religiøse forestillingsverdener, ideologier og andre ide’grundlag det, vi kan kalde universel mening, perspektiv og fylde.

Smider man det lærende element væk, stagnerer verden i en tro, kamp, bedømmelse og fordømmelse af gode og onde mennesker og værdier.

Inspirationskilde: Claes’ indlæg: Karma – en indslæbt tanke?

Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft?

fredag, juni 3rd, 2011

Hvis menneskerettigheder og demokrati skal kunne skabe tværkulturel sammenhængskraft, skal de i princippet være i stand til at repræsentere et alment / universelt menneskesyn, der går på tværs af kulturer, så det er noget, alle uanset identitet og centrale livsværdier er i stand til at “spejle” sig i – uden at det kommer til at fremstå som en modsætning til de universelle ”sandheder”, der ellers knytter sig til de forskellige identiteter og centrale livsværdier: Sociale, religiøse, etniske, kønslige mm

Grundbetingelserne for det der kan skabe sammenhængskraft – må være en eller anden form for universel / almenmenneskelig værdi.

Det er det universelle element, der skaber sammenhængskraften.

Inspirationskilde: Karen M. Larsens indlæg: Hijra – en kompleks identitet og rolle