Verdensbilleder…

|

…refleksioner over det relative verdensbillede… …af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘Universelle “kridtstreger”’ Category

Udviklingsområde på tværs af kulturen: Helbredshistorik

fredag, marts 10th, 2017

“I et sundhedsvæsen, hvor samarbejdsrelationerne fungerer meget dårligt, kan det være nødvendigt at lave sin egen sammenhængende helbredshistorik, for at fastholde et seriøst fokus på eget liv og helbred i relation til sundhedsvæsnet.

Specielt hvis man har en kronisk sygdom, som der er mange fordomme overfor. Sådan som det for eksempel er tilfældet med diabetes 1.”

Læs mere: » Helbredshistorik

De ”skævvredne” trosdebatter

torsdag, oktober 15th, 2015

Det vil aldrig kunne lade sig gøre at diskutere tro, religion og spiritualitet i en sproglig form, der er baseret på rationelle argumenter og bevisførelser – og kultursociologiske analyser.

Ikke set ud fra min synsvinkel!

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel spiritualitet (1991 – 2015)

Den åndelige, spirituelle og kreative livsdimension har sit eget “formsprog” – der ikke lader sig beskrive med / oversætte til sprogene fra de andre livsdimensioner (social og fysisk).

På det individuelle plan udgør de tre livsfærer et integreret hele, der ikke lader sig separere og differentiere som 3 for hinanden uvedkommende størrelser, uden at det giver sig udslag i forskellige former for trivsels- og helbredsmæssige problemer.

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner

En lille videosekvens, der giver en meget god beskrivelse af forskellen på sproget i den åndelige og sociale sfære – og som også giver en meget god beskrivelse af, hvordan de tre livsfærer udgør et integreret hele på det individuelle og personlige plan » A Muslim Student is asked to draw Prophet Muhammad – His response is breathtakingly beautiful

» TROSVINKLER (196* – 201*)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

Den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige?

onsdag, maj 27th, 2015

Det meste af det, der går under fællesbetegnelsen religion, personlig udvikling og psykologi, er som udgangspunkt i sig selv ret harmløst. Det er ikke religionerne, koncepterne for personlig udvikling og psykologierne, der i sig selv er problematiske. Det problematiske består i, hvad det bliver brugt til. Og hvad, de enkelte ting bliver brugt til, er grundlæggende en menneskelig etisk problemstilling.

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

Herunder en række illustrative eksempler på det etiske aspekt i praksis.

Healing og zoneterapi
på et tidspunkt (Midt i 90′erne) gik jeg hos en zoneterapeut, der holdt til et sted i det Nordsjællandske (Det var ude på landet, så der var en pæn transporttid for at komme derop). Det virkede ret godt som afspænding. Men udover at praktisere zoneterapi, så var hun også healer. Den del af det hældte jeg lidt igennem. Jeg har altid haft en stor personlig åbenhed, så hvis det, jeg oplever, er godt, så går jeg ikke så meget op i, hvordan andre er skruet sammen. Og en del af det, der foregik under de her afspændingsseancer, var visualisering.

Det foregik på den måde, at vi talte sammen undervejs, og så med jævne mellemrum, blev man bedt om at lukke øjnene og fortælle hvilke farver man kunne se, at ens organer havde (hjertet, lungerne, nyrerne osv.). Det virkede lidt syret, men det virkede godt nok. Man kunne få et visuelt billede i hovedet, hvor man kunne se farverne på sine organer, og hvordan de skiftede farve fra mørk rød til hvid, efterhånden som seancen med zoneterapi skred frem. Der var en del andre af dem jeg kendte på det tidspunkt, der også gik hos hende damen, og de havde den samme oplevelse.

Og som sagt, så virkede det ret godt. Efter sådan en time var alle muskelinfiltrationer og spændinger (for mit vedkommende mest i nakken og skuldre) helt væk.

Men det fik på et tidspunkt ende. Den healende dame fik et åndeligt trip (?), eller hvad sådan noget nu hedder (?), under en behandling (som så blev min sidste), hvor hun begyndte at rulle helt vildt med øjnene og råbte skyld, skyld, skyld. Jeg blev så forskrækket, at jeg begyndte at tude. Bagefter virkede hun helt rolig, som om hun havde forløst et eller andet? Jeg fik mig selv lempet ud derfra sådan lidt refleksbetinget og bestilte også en ny tid, mens hun på vejen ud mod gadedøren venligt pegede ned på en forlængerledning der lå langs et af fodpanelerne, samtidig med at hun sagde: Se, der er en ledning. Bagefter var jeg noget omtumlet og rystet. Da jeg kom hjem, skrev jeg en venligt brev til damen, hvor jeg aflyste min næste tid og skrev, at det der åndelige trip, hun havde udsat mig for, bare ikke var helt ok med mig. Det havde jeg det ikke så godt med.

Så det fik sin ende. For mit vedkommende. Det ærgrede mig, for det virkede faktisk ret godt. Men hun overskred mine grænser med det der åndelige forløsende (?) trip. Og så måtte jeg jo stoppe med det.

Det var nogle af kollegaerne indenfor det handicappolitiske område, der kendte damen og anbefalede hende. Hun fik hvis sine kunder på denne netværksfacon? Sådan var det vist? Jeg kan dårligt blive ved med at huske det. Det er efterhånden mange år siden.

Mere om » Zoneterapi (Wikipedia)

Mere om » Healing (Wikipedia)

Mere om åndelige udrensninger » Hvorfor støtter folkekirken forfølgelse af mennesker med psykiske lidelser?

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

Astrologi og tolkningsetik
I en periode (Det må have været omkring 1993 – 98?) fordybede jeg mig i og lærte en del om de forskellige synsvinkler og emner, der eksisterede indenfor det åndelige felt. En af de ting, jeg lærte en del om, var astrologi. Her satte jeg mig på skolebænken på nogle forskellige kurser. Jeg fulgte ikke noget slavisk forløb. En del af det, der foregik på disse kurser, kunne godt virke lidt “kriseramt”, eller hvad vi nu skal kalde det? Så for mig fik det primært karakter af noget grundlæggende lære omkring tolkningsetik og praksisetik, når det gjaldt de åndelige læreveje og værdier.

Det interessante var, at helt forkert var det nu ikke. Så troen på? Om jeg tror, at de mennesker, der har konstrueret den matematiske formel, der kaldes astrologi, har gjort det godt? Ja, det har de da. Helt skævt var det ikke.

Men! Dermed ikke sagt at det er anvendeligt til andet og mere end at beskrive en personlig profil, som mennesker kan bruge til at tænke over.

Jeg fik på et tidspunkt den tanke, at hvis man gav alle det samme horoskop, som de kunne bruge til at tænke over i relation til deres individuelle liv, så ville de måske godt kunne bruge det samme horoskop som udgangspunkt og nå frem til vidt forskellige erkendelser på det konkrete plan? Bare aldrig de sammenlignede deres horoskoper med andres og diskuterede begreberne og ordene med nogen?

Det var en lærerig periode, dengang jeg studerede en del af de ting, der foregik indenfor det åndelige felt. Meget af det har jeg glemt igen. Det er efterhånden en del år siden. Det mest lærerige for mit vedkommende var nu også, at jeg fik et afklaret forhold til tolkningsetik og praksisetik. Hver ting til rette tid, sted og sammenhæng.

Uddybende beskrivelse og eksempler » Astrologi

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

Karma og jordisk helgenstatus?
På et tidspunkt for nogle år tilbage mødte jeg en Hare Krishna munk på gaden. Jeg kan ikke længere huske hvor og hvornår. Amagerbrogade måske? Det er efterhånden længe siden. Han stoppede mig og spurgte, om jeg var lærer, for jeg virkede som en lærd person. Det svarede jeg nej til, for det var og er jeg jo ikke. (Set i bakspejlet kunne jeg måske godt have sagt ja? For jeg har jo måttet bruge en hel del af mit liv på at opdrage mennesker til at opføre sig noget mere menneskelig civiliseret (om ikke andet så overfor mig)). Jeg kan ikke længere huske, hvordan samtalen med Hare Krishna munken forløb, udover at jeg fik en velsignelse (?) med på vejen, og fik at vide at jeg virkede til at være en lærd person med høj karma. Det var ikke første gang, jeg havde hørt den med høj karma. Det tog og tager jeg nu ikke så tungt. Eller hvad man nu skal kalde det?

Nu er de munke og østerlandske mennesker, der tror på det med karma, som ofte fredsommelige mennesker. De tror det, de tror. Men de gør ingen noget ondt. Så fred med det.

Og hvem ved, måske er det at have høj karma i “virkeligheden” det samme som, at man ikke opfatter udvikling i åndelig forstand, som noget der har direkte sammenhæng med social status i jordisk forstand?

Uddybende eksempler » Reinkarnation & Karma

Mere om » Hare Krishna (Wikipedia)

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

Gråzonen mellem religion og psykologi
Det vrimler med personlighedstests og kurser i personlig udvikling. Det er efterhånden blevet et must og krav indenfor mange områder af arbejdslivet.

Men hvor går grænsen mellem det religiøse, det psykologiske og det psykologisk manipulerende?

Når man tager værdierne fra det mentale / åndelige / spirituelle / kreative univers – og omsætter dem til sociale styringsredskaber, så får man nogle redskaber til at kontrollere og effektivisere andre ved at “trykke på” deres positive livsværdier og selvopfattelse. Så denne gråzone problematik må mest siges at være af menneskelig etisk karakter.

Se uddybende eksempler » Det universelle sprog, der definerer det gode?

Og flere eksempler her » New Age

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

En af dem, der har været ude med en kritik af denne gråzone, er antropologen Kirsten Marie Bovbjerg.

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» En ny arbejdsetik under følsomhedens regime, af Kirsten Marie Bovbjerg

Den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige?
Hvornår er mennesker højest åndeligt udviklet?

Når de tror, at de er jordiske helgener? Eller når de ikke laver en direkte kobling og oversættelse mellem åndelige hierarkier og jordiske hierarkier?

Personligt så er det overmenneskelige og overjordiske ikke noget for mig. Og sådan er jeg skruet sammen som menneske.

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

» KOMPETENCE CV

» Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernes lagerstyring og hukommelseskapacitet

Hvordan andre har det med det? Ja som udgangspunkt er det jo en fri verden, vi lever i. Så det, der er afgørende set ud fra en etisk vinkel, er, at det er et frivilligt valg for den enkelte, i hvilken udstrækning man vil involveres i sammenhænge, der dyrker mentale og åndelige væksthierarkier som en vej til at opnå jordisk hierarkisk status.

» Det religiøse og åndelige paradigmeskift

» Hvad repræsenterer det sociale grundlag for mentale og åndelig frihed i det tværkulturelle samfund?

» Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Er demokratisering en nødvendig del af den globale sammenhængskraft?

torsdag, maj 7th, 2015

En af de problemstillinger, jeg startede op med, da jeg i sin tid begyndte at blogge og skrive, var, hvad der kunne repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft.

Jeg havde dengang både menneskerettighederne og demokrati med på “listen” over det, der kunne være relevant at tænke lidt over.

» Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft? (2011)

Inspireret af endnu et indlæg af Mogens. S. Mogensen, » Har vi i vesten et medansvar for flygtningestrømmen?, der giver et godt overordnet billede af en kompleks problematik, så er jeg efterhånden nået frem til, at man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem humanisering og demokratisering.

» Demokrati? (2011)

» Samfundspolitisk styring og regulering (2012)

Det må til enhver tid være humaniseringen i form af de humanitære menneskerettigheder, der er det fælles overordnede mål, hvorimod den rent organisatoriske styreform må være underordnet. Så demokratisering i sig selv kan ikke være et overordnet mål.

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Da jeg i sin tid læste projektorienteret projektledelse (DTU, 1999), så var det netop det princip, der var gældende indenfor den organisationstænkning. At en organisatorisk struktur altid skulle tilpasses de konkrete vilkår, der var til stede i en given sammenhæng. Så man kan ikke bare oppe fra og ned, implementere en organisatorisk standardstruktur, og forvente at det kan skabe stabilitet.

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS (2006-7)

» Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

Det samme princip gør sig gældende indenfor nogle af de organisationsteorier, der beskæftiger sig med det lærende element i forbindelse med organisationsudvikling, som jeg mødte på, da jeg læste pædagogik (KUA, 2008 og 2009).

» Legitim perifer deltagelse

» Organisatorisk læring – Single- og double-loop

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet

onsdag, april 15th, 2015

Grundlæggende kan man inddele “verdensbilledet” i tre livssfærer, med hvert sine grundlæggende forskellige “formsprog”. Den bedste måde, at beskrive de forskellige sfærers “formsprog” på, er måske at beskrive, hvilke forskellige horisonter / dimensioner der afgrænser og definerer råderummet indenfor de forskellige sfærer.

Det spirituelle forholder sig til det universelle, som det sociale forholder sig til det globale – og som det fysisk konkrete forholder sig til den individuelle integritet

Hvis man overskrider grænserne og råderummet for de forskellige livssfærer – så nogle af sfærerne bliver “klemte”, opstår der trivselsproblemer på det individuelle og personlige plan.

» Habermas: Kolonialisering af livsverden

» 3-DIMENSIONEL HELHED (1991 – 201*)

Universel spiritualitet
Det, der karakteriserer “formsproget” i sfæren for det spirituelle og åndelige, er, at det ligger udenfor den rationelle og bevidste form for logik og kontrol.

Det er en æstetisk oplevelse af ord, lyd, dufte og billeder – der skaber rummet for spirituelle oplevelser af kreativ, åndelig og trosmæssig karakter.

Men det er nok meget forskelligt hvilken vægtning og kombination af ord, lyd, dufte og billeder, der giver oplevelsen af eksistentiel og universel meningsgivende “fylde” – hos den enkelte.

Vi er jo skruet forskelligt sammen som mennesker – af både sind, intellekt og skind.

Det religiøse, spirituelle og åndelige lader sig ikke definere indenfor sfæren af de sociale strukturer og etik, uden samtidig at miste den universelle “horisont” – og blive “rationaliseret” til noget andet. Det mister sin oprindelig “form”, “betydning” og “fylde”.

» TROSVINKLER (196* – 201*)

» Begrebet: Universalitet

» Kultursociologi & Etisk Ligestilling (1991 – 2015)

Gudstro…
Du holder så krampagtigt fast…

I dit billede – af Gud…

Du går i krig for det…

Du flygter – og frygter for det…

Du argumenterer – og kæmper for det…

Som om Gud forsvandt fra universet – hvis dit billede blev væk?

Hvem skabte hvad og hvem?

Skabte du Gud – med dit billede af Gud?

Eller skabte Gud dig?

Dig og dine evner…

Din evne til at skabe – et billede af Gud…

Din evne til at tro – på dit billede af Gud…

Din evne til at kæmpe – for dit billede af Gud…

Hvem skabte hvad og hvem?

Global socialisering
Det, der karakteriserer “formsproget” i sfæren for de sociale strukturer og etik, er, at det kan defineres og beskrives med intellektuel og rationel logik – og det har dermed sin “horisont” afgrænset til allerede i forvejen kendte sociale kontekster og intellektuelle begreber og definitioner.

I sfæren for de sociale strukturer og etik, hvor det blandt andet handler om at indrette samfundet med lovgivninger, der sikrer tålelige livsvilkår og fredelig sameksistens for og mellem en række forskellige borgere, er det mest et spørgsmål om at definere de sociale strukturer og den fælles etik, der efterlader det nødvendige og realistiske “råderum” – for både det spirituelle og åndelige – og den individuelle integritet på det fysisk konkrete plan.

» Kultursociologi & Etisk Ligestilling (1991 – 2015)

» Videnskab, pseudovidenskab – og pseudovidenskabelig anvendelse af det videnskabelige

» Kultursociologisk ligestilling & Videnskabsetik

Støvbold…
Ordet…

Vendes…

Drejes…

Diskuteres…

Det forbinder…

Mennesker bliver forbundet – af det…

Ordet…

Samtalen – om ordet…

Kampen – om ordet…

Meningen – om ordet…

Ordet…

Hvad nu hvis – det forsvinder?

Er der så noget – der forbinder?

Os?

Du og jeg?

Ordet…

Hvem ejer meningen?

Med ordet…

Om ordet…

Ordet…

Ordet drev det vidt…

Men meningen – den blev slidt…

Gik i opløsning…

Meningen…

Forsvandt…

Nu var der ikke mere – der forbandt?

Menneskene?

Ordet…

Hvis mening forsvandt…

Vendes…

Drejes…

Diskuteres…

Det forbinder…

Mennesker bliver forbundet – af det…

Ordet…

Samtalen – om ordet…

Kampen – om ordet…

Meningen – om ordet…

Ordet…

Individuel integritet
Det, der karakteriserer “formsproget” i sfæren for det fysisk konkrete og materielle, er, at det kan beskrives som noget fysisk synligt og målbart. Det er også i den fysisk konkrete og materielle sfærer, det menneskelige liv i hverdagen udspiller sig som fysisk synlige og målbare aktiviteter.

Den måde man i det generelle samfund definerer de sociale strukturer og den fælles sociale etik – definerer også det individuelle “råderum” – for både det spirituelle og åndelige – og de fysisk konkrete aktivitets- og udtryksmuligheder i hverdagen – og definerer dermed også råderummet for den individuelle integritet.

Hvis råderummet for den individuelle integritet bliver for snævert, vil der opstå trivselsproblemer.

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne (2002 – 2007)

» Kvindeliv – Om etniske minoritetskvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres integration (2000)

» Skoler lever ikke op til adgangskrav (1995)

» Sådan informere du alle! – En vejledning i at informere handicappede (1995)

» Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik (1991)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

» Personlig ledelse & Sundhedsprofiler

CoffeeCup…
CoffeeCup blev en legende – i kredsen.

Et centrum.

Virkede det med CoffeeCup?

Det var nåleøjet – virkede det?

Men hvad var CoffeeCup?

Var CoffeeCup vigtig?

Var CoffeeCup eneste overlevelsesmulighed i verden?

Var CoffeeCup en forelskelse?

Var CoffeeCup en første forelskelse – der gjorde blind?

Udenforstående studerede undrende den hektiske tilbedelse af CoffeeCup.

Hvad skete der dog for de mennesker?

Havde de set et lys – andre ikke kunne se?

Var de forud?

Var de bagud?

Eller var de bare underlige?

CoffeeCup?

NB:
» CoffeeCup er?

» Webdesign

Tro er ikke en intellektuel disciplin!

tirsdag, april 7th, 2015

Intellektuelle discipliner er verdslige “sprog”.

Det er ord i kombination med en æstetisk oplevelse af lyd, dufte og billeder – der skaber rummet for spirituelle oplevelser af åndelig og trosmæssig karakter.

Men det er nok meget forskelligt hvilken vægtning mellem ord, lyd, dufte og billeder, der giver oplevelsen af eksistentiel meningsgivende “fylde” – hos den enkelte.

Vi er jo skruet forskelligt sammen som mennesker – af både sind, intellekt og skind.

» TROSVINKLER

» 3-DIMENSIONEL HELHED

Gud eller kosmisk energi – gør det nogen forskel?

fredag, august 1st, 2014

Indenfor nogle religiøse og åndelige retninger tales der om en Guddom – indenfor andre – om universel kosmisk energi.

Men er det uforeneligt?

I de sammenhænge hvor man taler om en Guddom, er denne Guddom almægtig og allestedsnærværende. Er det ikke det samme som universel komisk energi? Bortset fra at man lader en personificeret Guddom have denne kosmiske evne?

Fællesnævneren er det almægtige og allestedsnærværende.

Og så vil det i øvrigt aldrig kunne lade sig gøre at bevise et personificeret Gudsbillede ;)

Det handler om tro :)

Så det troende element handler mest om, hvorvidt man tror, at der eksisterer en eller anden form for universel kraft, der styrer og påvirker menneskeheden.

Eller går det den anden vej på?

Den kosmiske energi skabes af menneskenes tro? ;)

Ja – den er svær? :)

For det kan jo ikke bevises ;)

Det eneste, der kan bevises, er, at menneskers tro spiller ind på trivslen og livskvaliteten :)

» HELSE & HOLISME

» Det religiøse og åndelige paradigmeskift

» Mental, religiøs, åndelig og spirituel frihed skaber effektive mennesker

» Det logiske gudsbevis

» Et “usynligt” Gudsbillede

» Gud – ER – “solskin”

» Nirvana (religion.dk)

» New Age (Wikipedia)

» UNIVERSEL TRO?

» TROSVINKLER

» Paradigmeskift på tværs af kulturen

Den 3-dimensionelle samfundsopfattelse…

mandag, december 10th, 2012

Ensidige fokuseringer bliver fejlslagne og vil give trivselsproblemer…

For at sikre en stabil samfundsudvikling bør der altid være et særskilt “rum” for både den åndelige, sociale og fysiske sfære, der har hver sit “sprog” og udtryk – der ikke kan beskrives og erstattes af “sprogene” og udtrykkene fra de andre sfærer.

Men der bør være en erkendelse af de andre sfæres eksistens og betydning for helheden – hos det enkelte menneske, så de forskellige sfærer kan spille konstruktivt sammen på det individuelle plan.

Den åndelige sfære

» Trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

Den sociale sfære

» Kompetenceprofil…

» Patientsikkerhed og procedurefejl…

» Handleplaner og pædagogik…

» Kontraktstyring og borgerdannelse…

» Kvindeliv – om etniske minoritetskvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres integration…

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi…

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management…

Den fysiske sfære

» Jobnet…

» Skoler lever ikke op til adgangskrav…

» Planlægning af ældres boforhold – om menneskesyn og boligpolitik…

3-dimensionel udvikling og trivsel

» Sammenhængen mellem ydre pres, indflydelse og trivsel…

» Personlig omstillingsevne

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…

Andres opfattelse af det guddommelige…

onsdag, maj 16th, 2012

Der er en “pudsighed” – der ofte går igen i religiøse debatter: At når mennesker skal forholde sig til andres religiøse “forståelsesrammer” – så kammer det over i, at man i stedet forsøger at vurdere, hvordan man forestiller sig, at andre opfatter / “ser” det guddommelige – med afsæt i deres religiøse “forståelsesrammer”…

Nu kan det jo aldrig lade sig gøre, at “overtage” andres opfattelse af det guddommelige – da det guddommelige jo netop er karakteriseret ved at være ubeskriveligt for mennesker…

Så det eneste, man er i stand til at vurdere, er, hvordan ens egen opfattelse af det guddommelige kan forlige sig med de forskellige religiøse forståelsesrammer…

Og så kan man jo selvfølgelig til enhver tid diskutere de mere fysisk håndgribelige og logiske fortolkninger af religiøse forståelsesrammer, dogmer, ritualer og skrifter – hvad mennesker jo også bruger meget energi og ressourcer på…

Men det er jo ligesom noget andet…

Der ville være mere konstruktivt perspektiv i at debattere religion – hvis man netop skelnede mellem religiøse forståelsesrammer og opfattelsen af det guddommelige – og accepterede, at det kun kan lade sig gøre at føre rationelle og logiske debatter omkring forståelsesrammerne – ikke opfattelserne af det guddommelige…

Hvem kan beskrive det guddommelige – logiske og rationelt?

» Kan det åndelige sættes på formel?

» Religionernes forhold til hinanden…

» Se kommentarer på siden: Ullas Vinkler…

Den universelle ”kridtstreg” – mellem liv og død…

fredag, april 20th, 2012

Det giver god mening, at fastholde nogle universelle “kridtstreger”, når det handler om døden: Den fysiske / legemelige død – og det evigt levende åndelige liv…

Forestillingen om et evigt liv i det nulevende fysiske billede – er baseret på den jordiske verdens “billedesprog”. Men den åndelige verden er gjort af et andet stof – som vi ikke kan se eller beskrive…

Det er vores begrænsning som mennesker…

Men mon ikke også alt flyder – mellem det jordiske og åndelige? Sådan som den græske filosof » Heraklit – sagde for efterhånden mange år siden, når det gjaldt det jordiske: “Man ikke bade to gange i den samme flod”.

Og gør det noget? At alt flyder?

Også i livet efter den jordiske død?

Hvad er det for en forandringsforskrækkelse, der gør, at mennesker gerne vil være bevarende? Også i billedet af et evigt liv efter døden…

Og hvad med det kristne udtryk: Kødets opstandelse og det evige liv? Hvor bogstaveligt skal det tolkes? For hvis det bliver tolket meget bogstaveligt, så er der tale om – at alt er bevarende i sin fysiske form – og netop ikke flyder…

Er det drømmen om et evigt liv i nuværende fysisk form – der gør troen central for mange kristne?

Så handler troen jo mere om døden – end om livet?