Verdensbilleder…

|

…refleksioner over det relative verdensbillede… …af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘…verdensbilleder’ Category

Udviklingsområde på tværs af kulturen: Helbredshistorik

fredag, marts 10th, 2017

“I et sundhedsvæsen, hvor samarbejdsrelationerne fungerer meget dårligt, kan det være nødvendigt at lave sin egen sammenhængende helbredshistorik, for at fastholde et seriøst fokus på eget liv og helbred i relation til sundhedsvæsnet.

Specielt hvis man har en kronisk sygdom, som der er mange fordomme overfor. Sådan som det for eksempel er tilfældet med diabetes 1.”

Læs mere: » Helbredshistorik

Tværkulturel sammenhængskraft: Demokrati, demokratiudvikling og social etik – til regulering af ligestillingen på tværs af forskellighederne

søndag, februar 26th, 2017

“Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.”

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991)

Tværkulturel sammenhængskraft: Sundhedsprofiler, patientsikkerhed og videnskabsetik – i en fragmenteret styringsstruktur for tværfaglig koordinering (2017)
“Hvis fokus i alt for høj udstrækning bliver centret om en eller 2 af livsdimensionerne (mentale / åndelige, sociale eller fysiske / materielle) – og de andre bliver klemte eller glemte, opstår der trivselsproblemer.

Vi ser det i den foranderlige stresskultur, hvor flere og flere i perioder oplever trivselsproblemer, når der ikke er god overensstemmelse mellem det fysiske, sociale og åndelige liv.

Og det er også den problemstilling, vi kan genkende, når mennesker bliver identificeret med deres diagnoser. Det er den ydre verdens metoder (kontrollen over naturen), der går igen i behandlingstankegangen: Tingsliggørelsen på baggrund af en diagnose.”

Læs mere: » Tværkulturel sammenhængskraft: Sundhedsprofiler, patientsikkerhed og videnskabsetik – i en fragmenteret styringsstruktur for tværfaglig koordinering (2017)

Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion (2017)
“Grundbetingelsen for personlig trosfrihed for den enkelte er dels baseret på, at der er en adskillelse mellem politik / statsdannelse og religion. Så den individuelle trosfrihed frit kan praktiseres i privatsfæren / civilsamfundet – uden at det får betydning for tilknytningen til den offentlige systemverden. Og en anden grundbetingelse er, at trosfriheden defineres som enkeltindividets ret til selvbestemmelse – uafhængig af religiøst tilhørsforhold til etablerede religiøse samfund – eller ej. Og at den ret reguleres ud fra fælles etiske retningslinier og lovgivning omkring enkeltindividets ret til selvbestemmelse på det individuelle personlige plan.”

Læs mere: » Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion (2017)

Demokrati og demokratiudvikling (2016)
“Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.”

Læs mere: » Demokrati og demokratiudvikling (2016)

EU og demokratiet? (2016)
“For den information, der jo drukner i personlig mudderkastning i offentligheden, er, at EU’s fordelingsnøgle til at håndtere flygtninge i EU ikke har fungeret. På “tegnebrættet” så skulle EU have en fælles registrering og en fælles fordeling af flygtningene blandt de forskellige lande. Ikke kun som antal, men også ud fra hvilke lande de måske ville fungere og trives bedst i. Sammen med økonomisk og administrativ hjælp fra EU, så det ikke betød noget rent økonomisk og administrativ, hvilke lande der tog få eller flere flygtninge. Men den fordelingsnøgle har bare ikke fungeret i praksis. Fordi EU er en bureaukratisk kolos på lerfødder. Reaktionshastigheden er simpelthen for langsom. Og i stedet så opstår der denne her politiske mudderkastningssituation. Men kritikken burde reelt rettes mod den dårlige koordinering internt i EU.”

Læs mere: » EU og demokratiet? (2016)

Ny overordnet tilgang til implementering af de universelle menneskerettigheder? (2015)
“Det har altid været lidt det evige dilemma indenfor arbejde med marginaliserede og udsattes vilkår, at man for at fremme bedre vilkår for udsatte mennesker, også samtidig kommer til at medvirke til at definere og fastholde mennesker som stereotype repræsentanter og medlemmer af minoritetsgrupperinger. Og på den måde kommer man til at blokere for reel frihed til den enkelte.”

Læs mere: » Ny overordnet tilgang til implementering af de universelle menneskerettigheder? (2015)

Religiøse bevægelser i et fredsperspektiv (2013)
“Vi lever i en verden, der bliver stadig mere og mere globaliseret, og vi kommer ikke uden om at tage stilling til freden i relation til udbredelsen af forskellige religiøse bevægelser…

Grundlæggende er det værd altid at huske på, at det er mennesker, der tolker de religiøse skrifter og skaber rammerne om de forskellige trossamfund. Religionerne og de religiøse skrifter i sig selv gør hverken krig eller fred.”

Læs mere: » Religiøse bevægelser i et fredsperspektiv (2013)

Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion

søndag, februar 19th, 2017

Grundbetingelsen for personlig trosfrihed for den enkelte er dels baseret på, at der er en adskillelse mellem politik / statsdannelse og religion. Så den individuelle trosfrihed frit kan praktiseres i privatsfæren / civilsamfundet – uden at det får betydning for tilknytningen til den offentlige systemverden. Og en anden grundbetingelse er, at trosfriheden defineres som enkeltindividets ret til selvbestemmelse – uafhængig af religiøst tilhørsforhold til etablerede religiøse samfund – eller ej. Og at den ret reguleres ud fra fælles etiske retningslinier og lovgivning omkring enkeltindividets ret til selvbestemmelse på det individuelle personlige plan.

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991)

Trossamfundsloven (2016)
Med vedtagelsen af trossamfundsloven (december 2016), må det konstateres, at der stadig er lang vej til trosfrihed og adskillelse af politik / statsdannelse og religion. Med en række særregler, der begrænser ytringsfriheden for religiøse samfund og repræsentanter for religiøse samfund, har vi i det danske samfund fået indført en ny form for adfærdsregulerende lovgivning – i form af begrænset ytringsfrihed for en afgrænset gruppe samfundsborgere. Regulering af ytringsfriheden har hidtil været generel. Så de regler og retningslinier, der har gjort sig gældende for offentlige ytringer, var ens gældende for alle samfundsborgere.

Læs mere: » Oplæg til trossamfundslov til brug for midtvejshøring (2016)

Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (2016)
“Den måde, man bliver nødt til at arbejde med implementeringen af trosfrihed, er ved at arbejde hen imod en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

Statsdannelsen bør være det fælles rum for alle, uanset det individuelle personlige forhold til tro og spiritualitet. Og det rum bør være funderet i en fælles etik med retningslinier, der beskytter den individuelle integritet.

Det kulturelle aspekt i forhold til religiøs tolkning bør være et arbejde, der forgår internt i de forskellige religiøse samfund. Og det gør det også allerede i vid udstrækning i af form af det, der i bred forstand kan kaldes religionskritik. Det centrale i det er, at man internt i de religiøse samfund undervejs tolker de religiøse lærevej, så de finder mening og sammenhæng med de aktuelle livsvilkår. Man kunne eventuelt overveje at støtte de forskellige religiøse samfund noget mere i udviklingen af dette arbejde?

Og så er det også vigtigt at bemærke, at feltet for trosfrihed ikke kun handler om de store verdensreligioner. Det er i bred forstand feltet for mental, spirituel og åndelig frihed, der dækker langt bredere. For det er generelt set feltet for mental sundhed. Og dermed også feltet for mental / psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom. Så det at arbejde frem mod individuel trosfrihed er også en nødvendig del af arbejdet for at forebygge forekomsten af psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom, som vi i de senere år har oplevet en kraftig stigning af i det danske samfund.”

Læs mere: » Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (2016)

Opnår folkekirken reel trosfrihed ved udspillet til ny styringsstruktur? (2014)
“Hvis en ny styringsstruktur for folkekirken, skal give folkekirken reel trosfrihed, skal strukturen kunne koordinere og styre udviklingen af de – i tilfælde af, at der sker en adskillelse af kirke og stat – så den nuværende bureaukratiske og administrative struktur i tilknytning til staten falder væk.”

Læs mere: » Opnår folkekirken reel trosfrihed ved udspillet til ny styringsstruktur? (2014)

Folkekirkens forsømte forår? (2014)
“Komma-sætningspolitik i det eksisterende skaber ingen grundlæggende forandringer i folkekirkens styringsstruktur.

Der eksisterer kun en løfteparagraf i grundloven, som kan bruges til at give folkekirken en historisk mulighed for at definere en ny selvstændig styringsstruktur.

Den mulighed får folkekirken kun en gang.

Det, der er folkekirkens dilemma, er, at det trosmæssige indhold er tæt integreret i den statslige bureaukratiske og administrative styringsmodel. Så det, der er grundlæggende vigtigt for folkekirken, er, at få adskilt form og indhold, i den nuværende styringsmodel. For efterfølgende at definere en helt ny styringsmodel, der har afsæt i det trosmæssige indhold.”

Læs mere: » Folkekirkens forsømte forår? (2014)

Folkekirkens form og indhold (2014)
“Folkekirkens store udfordring er at få adskilt form og indhold.

Og på det punkt er det vigtigt at få adskilt, hvad der hører hjemme i de forskellige sfærer: Den åndelige, den sociale og den fysiske sfære:

  • Den åndelige sfære
    • Tro: Den kristne lærevej
  • Den sociale sfære
    • Kirke: Kirken og kirkens sociale netværk
  • Den fysiske sfære
    • Tolkning: Den individuelle tolkning af den kristne lærevej, med udgangspunkt i konkrete aktuelle fysiske vilkår”

Læs mere: » Folkekirkens form og indhold (2014)

Kan “løfteparagraffen” bruges til at lovfæste en strukturændring af folkekirken (2013)
“Jeg kan ud fra et indlæg af Ricardt Riis forstå, at der i grundloven er en paragraf, der giver mulighed for at lovfæste en styrelse af folkekirken…

Spørgsmålet er, om den kan bruges til at tilføre folkekirken en koordinerende struktur, der kan binde organisationen noget bedre sammen?”

Læs mere: » Kan “løfteparagraffen” bruges til at lovfæste en strukturændring af folkekirken (2013)

Folkekirken – konfliktkultur eller samarbejdskultur? (2013)
“Der er et væld af forskellige måder man kan til at forholde sig til organisationer og organisationernes kulturer. Men det vigtigste er, at man overordnet set har nogle styringsredskaber, der kan bruges til at identificere og “løfte” problemstillingerne, så der løbende sker en konstruktiv udvikling, hvor problemstillingerne bliver afgrænset og defineret som “håndgribelige” opgaver, som der kan gøres noget håndgribelig og konkret ved. For på den måde at omsætte problemstillinger til løsningsmodeller for, hvad der skal til for at stabiliserer organisationens samarbejdsstruktur…

Først kan vi prøve at opdele organisationer i: Konfliktkulturer og samarbejdskulturer. Sker organisationsudviklingen i kraft af konflikter – eller i form af samarbejde?

Og der må vi jo nok sige, at folkekirken er “pænt” præget af en konfliktpræget “udviklingsstrategi”. Og er det hensigtsmæssigt for folkekirken, set i lyset af at dets “grundprodukt” er at skabe menneskelig “sympati” og bevægelse på individniveau? En konfliktpræget “udviklingsstrategi” kan måske være berettiget indenfor felter, hvor “produktet” vinder i kvalitet ved at blive udsat for hård konkurrence. Men det gør folkekirkens “produkt” jo ikke? Tværtimod.

Så prøver vi at sætte nogle ord på, hvad der sker i organisationer, som giver enten en konfliktpræget eller samarbejdspræget kultur.”

» Folkekirken – konfliktkultur eller samarbejdskultur? (2013)

Organisationsudvikling i folkekirken? (2013)
“Der skal være sammenhæng mellem organisationsform og “ydelse” / “produkt” for at en organisation / virksomhed / sammenhæng kan bevare sin sammenhængskraft, “producere” sit produkt og holde gang i “omsætningen”.

Først må vi se på, hvad folkekirken er for en type “virksomhed” / sammenhæng. Og Folkekirken er det, der kaldes en bevægelse – til sammenligning med en produktionsvirksomhed, en social institution eller konsulentvirksomhed.

Så hvordan hænger folkekirkens overordnede organisationsform og styringsstruktur sammen med at skulle være en bevægelse, hvor bevægelsen skal foregå på individniveau?”

Læs mere: » Organisationsudvikling i folkekirken? (2013)

Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken (2012)
“Centralt for en god styring af mål og visioner er definitionen af kerneværdien – og rammerne for synlige konkrete mål.

Det følgende er en idéskitse til – hvordan en plan for udvikling af mål og visioner i folkekirken kunne se ud…”

» Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken (2012)

Demokrati og demokratiudvikling (2016)
“Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.”

Læs mere: » Demokrati og demokratiudvikling (2016)

Folkekirkens form og indhold?

fredag, august 1st, 2014

Folkekirkens store udfordring er at få adskilt form og indhold.

Og på det punkt er det vigtigt at få adskilt, hvad der hører hjemme i de forskellige sfærer: Den åndelige, den sociale og den fysiske sfære:

  • Den åndelige sfære
    • Tro: Den kristne lærevej
  • Den sociale sfære
    • Kirke: Kirken og kirkens sociale netværk
  • Den fysiske sfære
    • Tolkning: Den individuelle tolkning af den kristne lærevej, med udgangspunkt i konkrete aktuelle fysiske vilkår

Kirken som redskab for den kristne bevægelse?

Jo bedre man bliver til at definere den kristne lærevej som en abstraktion fri at tid og sted (» Det religiøse og åndelige paradigmeskift) – og jo bedre man bliver til at udvikle kirkens evne til at skabe sociale netværk på tværs af fysiske og materielle kulturforskelle – og jo bedre man bliver til at opfatte tolkningerne som noget individuelt og personligt på det konkrete fysiske plan – jo bedre vil kirken fungere som redskab for den kristne bevægelse.

» Den næste kristen reformation?

» Folkekirken som redskab for den kristne bevægelse?

» Den treenige Guds mission?

Kirken som redskab?

For at noget kan fungere som redskab for udbredelse af et budskab – skal der fokus på udadvendt netværksudvikling.

Det vil sige, at det ikke er kirken og kirkens bevarelse i sig selv, der er målet. Kirken er et middel til at nå målet. Og målet er at udbrede det kristne budskab.

» Hvilken styringsstruktur passer til sammenhængskraften i et trossamfund – som folkekirken?

» Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre, Kirkeministeriet, 6. juni 2014

» Folkekirkens styr, Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken, Kirkeministeriet, april 2014

» Præstekirken, virksomhedskirken og netværkskirken. Idealtypiske kirkelige organisationsformer, af Mogens S. Mogensen

» FOLKEKIRKEN

Den kristne bevægelse?

For at noget kan give mening på tværs af sociale og kulturelle forskelle, skal det defineres som læreveje.

» Den kristne lærevej

» KRISTENDOM

» TROSVINKLER

Dæmonuddrivelse?

mandag, december 10th, 2012

Det er kun mennesker, der tror på eksistensen af dæmoner, der er i stand til at blive besat af dem. Så hvem der kan være besat, må være noget mennesker selv giver udtryk for, hvis det vel og mærke er noget, mennesker frivilligt skal indvillige i at blive “udrenset” for.

Udenforståendes opfattelse af hvem der er dæmonbesatte, og derfor kan have gavn af en dæmonuddrivelse, må mest være et udslag af egen tro på eksistensen af dæmoner, som man så pådutter andre.

Det handler om tro – og trosbilleder. Og de er som bekendt individuelle og personlige.

Vi lever i et samfund, hvor der er tros og religionsfrihed. Så det står jo den enkelte frit for, om man vil tro på eksistensen af dæmoner eller ej.

I de tilfælde hvor tro og trosbilleder giver sig udslag i psykisk ustabilitet og problemer med at få livet til at fungere på det menneskelige plan, så må det igen være ret individuelt og personligt, hvilken form for afklaring der giver troen og trosbillederne et menneskeligt harmonisk udtryk, som den enkelte er i stand til at leve et harmonisk liv med.

Hvem der har ret i sine trosbilleder, er der jo ikke nogen, der er i stand til at bevise. Alle har forskellige former for trosbilleder – religiøse og ikke religiøse – som for den enkelte giver livet mening og perspektiv.

Man kan bare ikke hverken forlange eller forvente, at andre skal finde mening og perspektiv i det samme, som man selv gør. Dertil er vi som mennesker alt for unikke og forskellige, når det kommer til, hvordan vi sanser, registrer, opfatter og danner sammenhæng og mening, i det der sker omkring os.

Og det gør da heller ikke noget? :)

(Illustration fra siden “Sjov for alle“)

↑ ? ↓

Hovedet i skyerne, fødderne på jorden og hånden på hjertet :)

» Den 3-dimensionelle samfundsopfattelse…

» Trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

» Healeren Jesus…

Troen har vinger…

onsdag, september 5th, 2012

Det er frirummet for det irrationelle og “flydende” – der skaber den spirituelle dimension…

Men også rummet til den personlige integritet – som er så vigtig for den personlige trivsel…

Jo mere mennesker fungerer med rationel selvbevidsthed og kontrol – jo mere vil de stagnere i en manglende evne til at overkomme ret meget, og en manglende evne til at trække helhedsorienteret på deres viden og erfaringer…

Tro?

Det er et lidt svært begreb at putte på det. Men hvis alt, der ikke er under rationel kontrol, er et spørgsmål om tro – ja – så er det tro…

Men uanset hvad man lægger i det – og vælger at kalde det, så er det et spørgsmål om at slippe den rationelle kontrol og – ja – tro. Eller vi kan også kalde det, at koncentrere sig om nærværende “løsninger” i nuet…

» Komplicerede mennesker?

» Problemafgrænsning og aflastning – den bedste medicin mod stress og overbelastning…

» Healeren Jesus…

Gud – ER – ”solskin”…

lørdag, juli 7th, 2012

Gud – hvordan ser Gud ud? Gud er “solskin”. Lys, varme og solskin på livets vej. Lys, varme og glæde mellem mennesker – der hver for sig, ved siden af hinanden stråler af glæde over at være til. Så Guds nærvær eller fravær – viser sig altid – ved, hvor meget lys, varme og solskin – menneskerne giver plads til at “fylde” og “farve” i livet – med hinanden…

Vi er alle født ind i verden som Guds børn – med en ligeværdig ret til at stråle som små sole ved siden af hinanden – af glæde over den fantastiske lykke det er, at være beriget med et liv på jorden, som et af Guds helt unikke og fantastiske små menneskebørn. Og der er ingen mennesker, der med nogen ret – har lov til at krænke det…

I nogen perioder af mit liv, har jeg ikke haft andet at have mit ståsted i – end det. Men på en eller anden måde – så har den “retningsviser” i forhold til andre mennesker – kunnet beskytte mig som menneske, så jeg har været i stand til at komme helskindet gennem nogle ellers hårde og voldsomme oplevelser…

» Jeg blev OFFER – for en PSYKISK SYG kollega – og der var ingen, der tog mig alvorligt…

» Healeren Jesus…

Skal Bibelen omskrives?

mandag, juni 4th, 2012

En gang imellem bliver der luftet nogle ideer om, at Bibelen bør omskrives. Men hvorfor i grunden dog det? Det er da et historisk klenodie. Og beretningen om Jesus liv rummer da mange livskloge og centrale pointer omkring mennesker og menneskers kampe og måde at forvalte livet på?

Og mennesker generelt har da ingen problemer med eventyrlige beretninger, der rummer nogle livskloge og centrale pointer om mennesker, menneskers kampe og måde at forvalte livet på. Tværtimod. Tænk bare på, hvor mange der har “pløjet” sig igennem Tolkiens digre værk om Ringenes Herre.

Måske skulle man overveje at lade være med at skrælle det eventyrlige af den eventyrlige beretning om Jesus liv, ved at rationalisere hvert et komma og hver en sætning?

Problemet har måske som sådan ikke så meget med Bibelen at gøre? Men det handler måske mere om hangen til at ville rationalisere hvert et komma og hver en sætning i Bibelen?

Og det problem ændrer sig jo ikke ved en omskrivning af Bibelen…

» Den menneskelige kristendom…

» Healeren Jesus…

» Kan det åndelige sættes på formel?

På ”tværs” – af en ”guru”…

fredag, maj 25th, 2012

Der var en fortættet stemning ved seancerne hos Landmark Forum. Det lukkede rum. Mennesker på rad og række. Lederen på podiet – ved siden af dagens buket blomster. Hjælperne, der vimsede rundt. Mennesker der rejste sig – og bekendte deres fejl.

Psykologien i det var ret simpel. Byggede på den banale erkendelse, at menneskers blokeringer – skyldes de oplevelser, livet har givet dem. De blokeringer skulle så frigives ved en kombination af åbne erkendelser i forsamlingen – og praktiske pålagt øvelser som “hjemmearbejde”.

Der var selvfølgelig noget meget mystisk ved det, der foregik. Hvad i riger og lande fik normalbegavede og for de flestes vedkommende veluddannede mennesker til at opføre sig som sådan en flok hjernedøde får?

Et af kurserne – var et latterkursus. Mennesker skulle lære at frigive deres energi – ved at grine igennem. De der havde haft blokeringer – kunne så rejse sig – og en af hjælperne kom med en pose – som de kunne “kaste” deres blokering op i – så de blev frigjort. Samtidig skulle forsamlingen så “være med” den, der var blevet “forløst”. Sådan en slags ceremoniel stilhed. Latterblokeringer, der blev gjort til genstand for en rituel frigivende proces? Det virkede dybt sindssygt. Jeg klarede mig ret godt på det kursus. Jeg var ved at falde ned af stolen – af grin. Jeg havde ingen blokeringer. Sikke et cirkus.

Var de en aflægger af Moon?

Blev mennesker hjernevasket og “indfanget”?

Rygterne svirede – og der blev skrevet om det i aviserne. En af de danske ledere – Ivan Fruengaard – hed han – så vidt jeg husker – var stødt ind i ham ved aftenmøderne – var i TV-avisen – og kom på det nærmest op at skændes med studieværten. Det var Sandheden han repræsenterede. Ikke hjernevask.

Det vakte opsigt – da Landmark Forum dukkede op i Danmark. NEW-age holdt sit indtog. Midt i 90′erne. Jeg oplevede det – på første parket. Havde deltaget på et Forum i London – og deltog derefter på et par af de første kurser, da de startede i Danmark. Min til knytning til sammenhængen blev kortvarig. Så jeg ved ikke hvor meget, der var bund i – af rygterne.

Jeg blev smidt ud (af Ivan).

Jeg ville ikke lege med i “fåre-rillen” – ved at lave de tvangspålagte hverve-øvelser. Kom også til at sige, at indholdet jo ikke var andet end gammel vin på nye flasker. Men jeg kunne da godt se noget interessant ved at studere fænomenet – sådan lidt mere på sidelinien – og så tage det som en træning i at modstå benhårdt psykisk pres. Det kunne jeg da godt bruge det til. Så blev de sure – og ville smide mig ud. Det kunne de vel ikke? De lancerede sig som altfavnende – og så kunne de da ikke smide nogen ud? Jeg havde mine argumenter i orden. Jeg er ret god til at argumentere. Men de gad mig ikke. Så jeg blev smidt ud – og fik pengene igen.

Så det gik faktisk nemt. Det med at “komme ud af det” igen. Næsten pinligt nemt. I kontrast til hvordan medierne skrev stolpe op og ned om – hvordan mennesker blev hjernevasket og “indfanget”.

Siden mødte jeg på “konceptet” igen.

Først indpakket som kurser for ledige. Dansk psykologi forening var inde og sætte en stopper for noget af det. Der var mange, der fik det dårligt af dem. Men de fortsatte alligevel.

Så dukkede konceptet også op som ledelsesstil. På en nystartet boenhed for voksne udviklingshæmmede. Medarbejderne knækkede psykisk på stribe. Arbejdstilsynet greb ind – kort efter at jeg havde sagt op…

På pædagogik kurset på KUA – mødte jeg igen på “konceptet”. Selvets disciplinering. En ledelsesstil, der var velkendt – og blev beskrevet af forskellige teoretikere med kritiske øjne. En sammenblanding af ledelse og religion. En religion ved navn “selvudvikling”. Selvet som afgud.

Underligt at den religion kvit og frit har kunnet brede sig i det offentlige rum. Når man tænker på, hvor meget debat og afstandstagen der ellers er omkring religion, religiøse symboler og tro i det offentlige rum.

Hvordan hænger det sammen med tros og religionsfrihed?

» Krystalkuglen: Ansatte uden lyst til at gennemgå mentale udviklingsforløb af religiøse dimensioner bliver taberne på fremtidens arbejdsmarked, forudsiger ph.d. i etnologi Kirsten Marie Bovbjerg

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet…

» Følsomhedens etik…

YouTube-forhåndsvisningsbillede

“Smile or Die”…

» Tankens kraft og selvrealisering: Smile or Die

» NEW-age positivismens retfærdiggørelse af elendigheden…

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management…

YouTube-forhåndsvisningsbillede

“Too Big” – Suzi Quatro…

Hvordan opstår ”det onde”?

søndag, maj 13th, 2012

Alle har et problem med “det onde”. Religionerne, videnskaberne, befolkningsgrupperne, samfundene – store som små. Hvordan opstår “det onde”?

Kan det afgrænses – så det kan hægtes på nogle bestemte mennesker?

Kan det afgrænses – så det kan hægtes på nogle bestemte ideologier?

Kan det afgrænses – så det kan hægtes på nogle bestemte centre i hjernen?

Kan det afgrænses – så det kan hægtes på nogle bestemte samfund?

Så man ligesom kan stoppe udbredelsen af “det onde”.

Det lykkes pudsigt nok aldrig?

Så opstår det igen – fra en helt anden side – på en helt anden måde.

Så kommer mennesker i tvivl.

Gad vide – om det var “meningen” – at verden skulle være god – så det ligesom er en “fejl”, når der sker noget ondt?

Eller – gad vide – om det var “meningen” – at verden skulle være ond – så det ligesom er et “mirakel”, når der sker noget godt?

Men det er faktisk meget enkelt: Det onde opstår, når mennesker mister troen på det gode.

Så “det onde” vil kunne opstå – overalt – hvor mennesker – af forskellige grunde – mister troen på det gode.

Og hvad skal der så til – for at mennesker ikke mister troen på det gode?

Hvad med oplevelsen af – at der sker noget menneskeligt godt?

Så det gode – ligesom er en mulighed – der er indenfor rækkevidde – som andet og mere end en hypotetisk mulighed – en illusion – der alligevel aldrig vil kunne blive virkelighed…

» Samfundspolitisk styring og regulering…

» Se kommentarer på siden: Ullas vinkler…