Verdensbilleder…

|

…refleksioner over det relative verdensbillede… …af Ulla Thorup Nielsen…

Tro er ikke en intellektuel disciplin!

april 7th, 2015

Intellektuelle discipliner er verdslige “sprog”.

Det er ord i kombination med en æstetisk oplevelse af lyd, dufte og billeder – der skaber rummet for spirituelle oplevelser af åndelig og trosmæssig karakter.

Men det er nok meget forskelligt hvilken vægtning mellem ord, lyd, dufte og billeder, der giver oplevelsen af eksistentiel meningsgivende “fylde” – hos den enkelte.

Vi er jo skruet forskelligt sammen som mennesker – af både sind, intellekt og skind.

» TROSVINKLER

» 3-DIMENSIONEL HELHED

Folkekirkens form og indhold?

august 1st, 2014

Folkekirkens store udfordring er at få adskilt form og indhold.

Og på det punkt er det vigtigt at få adskilt, hvad der hører hjemme i de forskellige sfærer: Den åndelige, den sociale og den fysiske sfære:

  • Den åndelige sfære
    • Tro: Den kristne lærevej
  • Den sociale sfære
    • Kirke: Kirken og kirkens sociale netværk
  • Den fysiske sfære
    • Tolkning: Den individuelle tolkning af den kristne lærevej, med udgangspunkt i konkrete aktuelle fysiske vilkår

Kirken som redskab for den kristne bevægelse?

Jo bedre man bliver til at definere den kristne lærevej som en abstraktion fri at tid og sted (» Det religiøse og åndelige paradigmeskift) – og jo bedre man bliver til at udvikle kirkens evne til at skabe sociale netværk på tværs af fysiske og materielle kulturforskelle – og jo bedre man bliver til at opfatte tolkningerne som noget individuelt og personligt på det konkrete fysiske plan – jo bedre vil kirken fungere som redskab for den kristne bevægelse.

» Den næste kristen reformation?

» Folkekirken som redskab for den kristne bevægelse?

» Den treenige Guds mission?

Kirken som redskab?

For at noget kan fungere som redskab for udbredelse af et budskab – skal der fokus på udadvendt netværksudvikling.

Det vil sige, at det ikke er kirken og kirkens bevarelse i sig selv, der er målet. Kirken er et middel til at nå målet. Og målet er at udbrede det kristne budskab.

» Hvilken styringsstruktur passer til sammenhængskraften i et trossamfund – som folkekirken?

» Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre, Kirkeministeriet, 6. juni 2014

» Folkekirkens styr, Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken, Kirkeministeriet, april 2014

» Præstekirken, virksomhedskirken og netværkskirken. Idealtypiske kirkelige organisationsformer, af Mogens S. Mogensen

» FOLKEKIRKEN

Den kristne bevægelse?

For at noget kan give mening på tværs af sociale og kulturelle forskelle, skal det defineres som læreveje.

» Den kristne lærevej

» KRISTENDOM

» TROSVINKLER

Gud eller kosmisk energi – gør det nogen forskel?

august 1st, 2014

Indenfor nogle religiøse og åndelige retninger tales der om en Guddom – indenfor andre – om universel kosmisk energi.

Men er det uforeneligt?

I de sammenhænge hvor man taler om en Guddom, er denne Guddom almægtig og allestedsnærværende. Er det ikke det samme som universel komisk energi? Bortset fra at man lader en personificeret Guddom have denne kosmiske evne?

Fællesnævneren er det almægtige og allestedsnærværende.

Og så vil det i øvrigt aldrig kunne lade sig gøre at bevise et personificeret Gudsbillede ;)

Det handler om tro :)

Så det troende element handler mest om, hvorvidt man tror, at der eksisterer en eller anden form for universel kraft, der styrer og påvirker menneskeheden.

Eller går det den anden vej på?

Den kosmiske energi skabes af menneskenes tro? ;)

Ja – den er svær? :)

For det kan jo ikke bevises ;)

Det eneste, der kan bevises, er, at menneskers tro spiller ind på trivslen og livskvaliteten :)

» HELSE & HOLISME

» Det religiøse og åndelige paradigmeskift

» Mental, religiøs, åndelig og spirituel frihed skaber effektive mennesker

» Det logiske gudsbevis

» Et “usynligt” Gudsbillede

» Gud – ER – “solskin”

» Nirvana (religion.dk)

» New Age (Wikipedia)

» UNIVERSEL TRO?

» TROSVINKLER

» Paradigmeskift på tværs af kulturen

DET RELIGIØSE OG ÅNDELIGE PARADIGMESKIFT

august 1st, 2014

DE TIDSLØSE OG KONTEKSTFRIE LÆREVEJE

For at kunne etablere et særskilt religiøst og åndeligt sprog, der er adskilt fra tilknytningen til den sociale og fysiske dimension, skal religionerne og de åndelige paradigmer beskrives som læreveje.

Det er kun som læreveje, det kan lade sig gøre at beskrive noget som en overordnet fælles abstraktion, som der kan relateres til fra flere sider – på tværs af tid og sted.

Eksempel 1: Læren om reinkarnation og den karmiske lærevej

Der findes flere forskellige tolkninger og opfattelser af både karma og reinkarnation. Men ligesom andre religiøse forestillingsverdner, så handler det om at udvikle / rense “sjælen” til et højere “stadie”, hvor den så “frigøres” fra livet på jorden. I læren om reinkarnation og den karmiske lærevej sker denne renselse gennem flere livsforløb.

» Læren om reinkarnation og den karmiske lærevej

Eksempel 2: Den astrologiske lærevej

Det astrologiske fødselshoroskop beskriver en livscyklus og en personlig udviklingsvej.

Alt efter hvordan horoskopet er aspekteret, så udfordres de forskellige livsområder og -perioder til at drage forskellige lærer livet igennem.

Horoskopet har også et “frigivende” punkt (Lykkepunktet). Forstået på den måde, at det samlede personlige potentiale kommer mest konstruktivt til udtryk ved valg af aktiviteter indenfor det emneområde, der er indikeret ved lykkepunktet.

Astrologien er måske mest af alt en lærevej, der handler om at vælge sig selv og lære at bruge sine personlige ressourcer på en konstruktiv måde, så de arbejder med én – i stedet for imod én.

» Den astrologiske lærevej

Eksempel 3: Den kristne lærevej

Kristendommen er en udligningsreligion, hvor læren består i at udligne sociale hierarkier mellem mennesker på tværs af forskellighederne.

Så det er menneskesynet, der er centralt.

Et menneskesyn, der er repræsenteret ved Jesus – og som er beskrevet ved lignelser og beretninger hans liv og færden.

Selve læren består i at tolke og omsætte de menneskelige værdier, der er beskrevet i bibelen om Jesus og hans handlinger – så det får aktualitet og kan omsættes til en nutidig social hverdagsetik.

» Den kristne lærevej

Eksempel 4: Lærervejene indenfor New Age

New Age dækker over en gråzone af forskellige læreveje af blandt oprindelse, og de bruges, findes og lanceres indenfor både ledelsesstrategier, personlig udvikling og åndelige læreveje. Der er stor uenighed om, i hvilken udstrækning New Age og New Age inspirerede læreveje kan karakteriseres som religion eller ej.

Det, uenigheden går på, er, om religiøsitet nødvendigvis behøver at have en ydre guddom som genstand for tilbedelse eller ej. Lærevejene indenfor New Age er karakteriseret ved at have Selvet og Selvets realisering som genstand for “tilbedelse”.

Dele af det, der går under betegnelsen New Age, har sit religiøse udspring i troen på en universel kollektiv kosmisk energi. Men feltet er som sagt lidt af en gråzone, hvor det religiøse aspekt kan være mere eller mindre direkte synligt tilstede. Indenfor ledelse og personlig udvikling findes der et væld af læreveje / metoder, der er inspireret af New Age, herunder blandt andet NLP, hvor der er tvivl om, i hvilken udstrækning det religiøse aspekt spiller ind.

» Lærervejene indenfor New Age

Eksempel 5: Folkekirkens form og indhold?

Folkekirkens store udfordring er at få adskilt form og indhold.

Og på det punkt er det vigtigt at få adskilt, hvad der hører hjemme i de forskellige sfærer: Den åndelige, den sociale og den fysiske sfære:

  • Den åndelige sfære
    • Tro: Den kristne lærevej
  • Den sociale sfære
    • Kirke: Kirken og kirkens sociale netværk
  • Den fysiske sfære
    • Tolkning: Den individuelle tolkning af den kristne lærevej, med udgangspunkt i konkrete aktuelle fysiske vilkår

Jo bedre man bliver til at definere den kristne lærevej som en abstraktion fri at tid og sted – og jo bedre man bliver til at udvikle kirkens evne til at skabe sociale netværk på tværs af fysiske og materielle kulturforskelle – og jo bedre man bliver til at opfatte tolkningerne som noget individuelt og personligt på det konkrete fysiske plan – jo bedre vil kirken fungere som redskab for den kristne bevægelse.

» Folkekirkens form og indhold?

DET RELIGIØSE OG ÅNDELIGE “LANDKORT”

Det visionære perspektiv, der på sigt ville kunne skabe individuel trosfrihed på tværs af kulturerne, er at få beskrevet alt det, vi i dag kender som religion og åndelige paradigmer – som læreveje, der kan indgå i et fælles religiøst og åndeligt “landkort”.

Læreveje som den enkelte kan vælge til og fra, alt efter hvilke læreveje det giver perspektiv og mening – for den enkelte at forholde sig selv og sit eget liv til.

Men der er nogle “knaster” inden denne vision er inden for rækkevidde ;)

Det kræver et opgør med illusionen om, at der kan eksistere mere end en overordnet universel åndelig dimension, for at lærevejene kan beskrives som forskellige måder at “spejle” den samme overordnede dimension.

» En fælles trosdimension er central for det tværreligiøse kulturmøde

» Universel tro?

» Den tværreligiøse “formel”

» Religion & Tro

» TROSVINKLER

» Paradigmeskift på tværs af kulturen

Den tværreligiøse ”formel”

marts 12th, 2014

Den tværreligiøse “formel”

Sammenhængene mellem universel og social orientering

 

 

 

Universel orientering: Den gode altfavnende guddom

Social orientering: Fremme den fredelige tværkulturelle sameksistens

Orientering 2

Orientering 3

Universel orientering: Belønning og afstraffelse

Social orientering: Dogmatisk: Regler og ritualer skal følges slavisk for at behage en hård og straffende guddom

Orientering 5

Orientering 6

Universel orientering: Status og hierarki

Social orientering: Ekstremister: Status ved udryddelse af anderledestænkende

Religiøst tilhørsforhold


Religion 1


Religion 2


Religion 3


Religion 4


Religion 5

Egen erfaringsbaseret skematiske opstilling af sammenhængene mellem universel og social orientering. Lavet på baggrund af debatter og videndeling omkring det tværkulturelle samfunds problematikker.

Den universelle orientering går på tværs af religiøse og kulturelle forskelle, og spiller en afgørende betydning for opfattelsen og indstillingen til andres kulturelle og religiøse baggrund.

» Diagnoser og tankesystemer

» Stereotype identiteter og mangesidede personligheder

» En fælles trosdimension er central for det tværreligiøse kulturmøde

» Troen – og de religiøse “kanter”

» Du er et meget dejligt menneske

» Folkekirken kvæler det spirituelle ved at dyrke det institutionelle

» Den universelle kerneværdi, der definerer det gode

» Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft?

» TROSVINKLER

» Paradigmeskift på tværs af kulturen

Kristen bibellæsning, socialt verdensbillede, livsveje og trosperspektiv

september 7th, 2013

Hvis kristendommen og Bibelen skal have et menneskeligt meningsgivende perspektiv, bør der tænkes i tre lag: Et er det bibelske sociale verdensbillede, andet er de forskellige livsveje forskellige sociale positioner / ståsteder giver, og det tredje er trosperspektivet.

Bibelen indeholder et stort og nuanceret persongalleri, hvis forskellige indbyrdes relationer viser hvilke konsekvenser og skæbner, forskellige sociale holdninger og handlinger medfører. Så Bibelen kan læses som et erfaringsmæssigt socialt landkort, der viser de skæbneveje mennesker påfører sig selv og hinanden, alt efter hvordan de agerer overfor hinanden.

De forskellige skæbne- og livsveje medfører også forskellige erfaringer og synsvinkler, som Bibelen også giver et bud på, hvordan de kan tage sig ud.

Både det sociale landkort og de forskellige skæbne- og livsveje, kan der drages paralleller til i verden, som den ser ud nu.

Trosperspektivet? Ja, det ligger på sin vis overordnet både i og uden for Bibelens tekst, som et generelt kristent grundsyn. Kristendommen er jo en social religion, der retter sig mod at skabe bedre vilkår for de, der har det svært. Så trosperspektivet er mest af alt et spørgsmål om, hvorvidt man tror på social tolerance som vejen til en bedre verden.

Så der er både et socialt perspektiv, et individuelt perspektiv og en retningsgivende trosvej at fokusere på. Det er kun i sammenhæng, der kommer nærværende mening i det.

Jeg tror, man skal passe på med at stirre sig blind på det trosmæssige, som noget overmenneskeligt mirakuløst, men i stedet forblive i menneskelig øjenhøjde.

» Den udstødtes lærevej…

» Hvem er forfatteren?

» Healeren Jesus

Andre vinkler: » TROSVINKLER

Den menneskelige vinkel: » Det indre, det ydre – og det hele menneske…

» Personligt omdrejningspunkt og den centrale historie…

Har Bibelen noget intelligent og fornuftigt at byde på?

september 7th, 2013

Hvorvidt Bibelen har noget intelligent og fornuftigt at byde på, afhænger jo nok af, hvordan man vælger at læse den?

Eksempel på tre forskellige indfaldsvinkler til læsning af Bibelen:

» Den udstødtes lærevej…

» Hvem er forfatteren?

» Healeren Jesus

Andre vinkler på Bibelens betydning: » Skal Bibelen omskrives?, » TROSVINKLER

Trosfriheden vil skabe den rummelige spiritualitet…

december 17th, 2012

Det kan ikke lade sig gøre at definere et sprog for rummelig spiritualitet på tværs af kulturelle baggrunde med sprog og udtryk fra vores sociale og fysiske begrebsverden.

Den åndelige og spirituelle dimension har sit eget sprog og udtryk.

Den åndelig og spirituelle rummelighed på tværs af kulturelle baggrunde skabes indirekte ved at implementere trosfrihed som social etik…

:)

» Et udviklingsperspektiv på begrebet: Trosfrihed…

» Den 3-dimensionelle samfundsopfattelse…

» Trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

» Rummelig?

Dæmonuddrivelse?

december 10th, 2012

Det er kun mennesker, der tror på eksistensen af dæmoner, der er i stand til at blive besat af dem. Så hvem der kan være besat, må være noget mennesker selv giver udtryk for, hvis det vel og mærke er noget, mennesker frivilligt skal indvillige i at blive “udrenset” for.

Udenforståendes opfattelse af hvem der er dæmonbesatte, og derfor kan have gavn af en dæmonuddrivelse, må mest være et udslag af egen tro på eksistensen af dæmoner, som man så pådutter andre.

Det handler om tro – og trosbilleder. Og de er som bekendt individuelle og personlige.

Vi lever i et samfund, hvor der er tros og religionsfrihed. Så det står jo den enkelte frit for, om man vil tro på eksistensen af dæmoner eller ej.

I de tilfælde hvor tro og trosbilleder giver sig udslag i psykisk ustabilitet og problemer med at få livet til at fungere på det menneskelige plan, så må det igen være ret individuelt og personligt, hvilken form for afklaring der giver troen og trosbillederne et menneskeligt harmonisk udtryk, som den enkelte er i stand til at leve et harmonisk liv med.

Hvem der har ret i sine trosbilleder, er der jo ikke nogen, der er i stand til at bevise. Alle har forskellige former for trosbilleder – religiøse og ikke religiøse – som for den enkelte giver livet mening og perspektiv.

Man kan bare ikke hverken forlange eller forvente, at andre skal finde mening og perspektiv i det samme, som man selv gør. Dertil er vi som mennesker alt for unikke og forskellige, når det kommer til, hvordan vi sanser, registrer, opfatter og danner sammenhæng og mening, i det der sker omkring os.

Og det gør da heller ikke noget? :)

(Illustration fra siden “Sjov for alle“)

↑ ? ↓

Hovedet i skyerne, fødderne på jorden og hånden på hjertet :)

» Den 3-dimensionelle samfundsopfattelse…

» Trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

» Healeren Jesus…

Den 3-dimensionelle samfundsopfattelse…

december 10th, 2012

Ensidige fokuseringer bliver fejlslagne og vil give trivselsproblemer…

For at sikre en stabil samfundsudvikling bør der altid være et særskilt “rum” for både den åndelige, sociale og fysiske sfære, der har hver sit “sprog” og udtryk – der ikke kan beskrives og erstattes af “sprogene” og udtrykkene fra de andre sfærer.

Men der bør være en erkendelse af de andre sfæres eksistens og betydning for helheden – hos det enkelte menneske, så de forskellige sfærer kan spille konstruktivt sammen på det individuelle plan.

Den åndelige sfære

» Trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

Den sociale sfære

» Kompetenceprofil…

» Patientsikkerhed og procedurefejl…

» Handleplaner og pædagogik…

» Kontraktstyring og borgerdannelse…

» Kvindeliv – om etniske minoritetskvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres integration…

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi…

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management…

Den fysiske sfære

» Jobnet…

» Skoler lever ikke op til adgangskrav…

» Planlægning af ældres boforhold – om menneskesyn og boligpolitik…

3-dimensionel udvikling og trivsel

» Sammenhængen mellem ydre pres, indflydelse og trivsel…

» Personlig omstillingsevne

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…